Annonce

Annonce

Svar: Lære at lege med sig selv


1. januar 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Britta

Også rigtig godt nytår til jer og tak for dit brev:)

Det er helt naturligt at børn i 3 og 4 års alderen nyder at lege med deres forældre. Yngre børn leger enten alene, eller ved siden af hinanden (parallelleg), men din søn har en alder nu, hvor han nyder at lege sammen med andre og det er vigtigt for ham, for at lære sociale færdigheder. Man kalder det socialleg. Det kan være lege som f.eks. far-mor-børn, lege bustur eller købmand.

Når din dreng leger med dig, så nyder han det rigtig meget. Der er naturligvis det udviklingsmæssige 'social-leg' inde over, men jeg tror også han nyder at kunne sætte lidt regler op for legen. Normalt er det ofte os voksne som bestemmer det meste i hverdagen, men i legen har han mulighed for at bestemme. Han kan sige "Du skal være barnet, så er jeg moderen" eller "nu skal du sige sådan, så siger jeg det". Han kan sikkert godt lide at have en rolle, hvor han bestemmer lidt mere :)

Det kan være udmærket at I begynder at tage en legekammerat med hjem en gang imellem, eller at han får lov til at komme på besøg hos en anden. Det skal ikke være i meget lang tid, måske bare 2 timer, det er fint. Det kunne være at tage en kammerat med hjem fra børnehaven og så lade vennens forældre hente hos jer i stedet for i institutionen en dag. Det kan også bare være lørdag formiddag, hvis det er et tidspunkt der passer jer bedst.

Du undgår dog nok ikke nogle gange at skulle være en del af legen og det er vigtigt at du kan hjælpe ham med at få sat en leg igang. Du behøver sandsynligvis heller ikke være aktiv og med i legen hele tiden, du kan være deltagende på afstand. F.eks. en leg som "Lege købmand" her kan du begynde at samle emballage fra forskellige ting i køkkenet, som kan bruges til at lege købmand. Han kan have en butik, hvor du kommer og køber, eller du har en butik, hvor han så kommer på besøg. Den lege kan lege i årevis og han vil elske det og vil også kunne lege det med sine venner uden mor :)

Nogle gange handler det ikke om at I skal lege sammen, men om at I skal være sammen og der er intet i vejen for at I sammen laver nogle af de huslige pligter. Når din dreng efterspørger din kontakt og gerne vil lege med ham, så kan du invitere ham med i det praktiske arbejde du skal have lavet. I stedet for at signalere "jeg gider ikke lege med dig" så kan du signalere "jeg vil gerne være sammen med dig, vi kan hjælpe hinanden med at lave mad ...


Annonce

... .." eller lignende.

I og med at han begynder at elske rollelege, så vil han i 3 og 4 års alderen ofte rigtig gerne deltage i madlavning, borddækning, vaske tøj, gøre rent osv. Og I kan på den måde godt være sammen og lave noget praktisk. Det behøver ikke være dig, der sætter dig og leger på gulvet hver gang :)

Nogle gange vil du naturligvis også have brug for bare at slappe af, kunne sætte dig og se en film, læse et blad, avisen eller noget andet og det skal der naturligvis også være plads til. Her har du naturligvis fuldstændig ret i at din dreng gerne må kede sig og at du ikke skal springe op og underholde ham hver gang han siger "jeg keeeeeder mig!"

Når han er af sted i børnehaven, så sker der rigtig meget hele dagen. Han får masser af stimuli både fysisk og mentalt og når han så kommer hjem og der skal falde ro over dagen, når I har nogle fridage, hvor aktivitetsniveauet naturligt er anderledes end til hverdag, ja så mærker han pludselig rastløsheden i kroppen, så skal der ske noget og så kommer "jeg keeeeder mig!".

Du skal naturligvis være sammen med din dreng og det er vigtigt at du bruger tid på sammen og prioriterer ham højt i hverdagen, så han føler at du er der for ham og gerne vil ham. Han skal ikke være overladt til sig selv. Men det er også tilladt at være mor og ikke pædagog, når man har fri og børnehaven er lukket. Du skal altså ikke nødvendigvis fortsætte der, hvor pædagogerne slap, da du hentede din dreng. Du skal være mor og det indebærer nogle gange at der ikke bliver leget.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du spørger: "Får han ikke opmærksomhed nok eller er det grænser der mangler eller måske skal de være klare?" og det kan jo et eller andet sted være alle tre dele ....

Du skal naturligvis sikre ham den opmærksomhed han behøver og prioritere at være sammen med ham. Du skal også sætte grænser og de skal være klare. Det kan være udmærket at sige tingene lige ud "jeg vil gerne hjælpe dig med at bygge togbanen, men bagefter skal jeg ud at lave mad!" så han ligeså ved hvor længe du hjælper ham og at du har andre ting du skal.

Han kan naturligvis stadig godt blive sur og frustreret, når togbanen så er bygget, men så må du holde fast i at sådan er det. Han kan lege med toget selv, eller han kan alternativt gå og og hjælpe med at lave mad (du vil jo stadig gerne være sammen med ham).

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham :)

Rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce