Svar: Vågner tidligere og tidligere - 8 mdr.
Kære Elisabeth
Det lyder ikke som om at jeres datter sover for meget om dagen, hendes to lure på 45 min + 1½ time og tidspunkterne de ligger på lyder helt perfekt for hendes alder og udvikling. Det lyder dog som om at hun bliver puttet lidt tidligt nok til natten og det vil være rigtig fint, at I holder fast i at hun ikke skal sove før kl. 19.30 ...
Derudover lyder det som om at I måske forventer at hun sover lidt for længe uden at få mælk. Hun har stadig brug for at få mælk (bryst eller flaske) 3 gange dagligt og det vil ofte være hensigtsmæssigt at dette indtag ligger aften, sen aften og tidlig morgen. Det er altså mælken om dagen der normalt forsvinder først. Så når jeres datter vågner er det sandsynligvis et reelt behov for mælk. Allerede første gang hun vågner omkring midnat, vil hun således have brug for at få noget mælk og vil derefter kunne sove videre til næste morgen tidlig. Hvis hun ikke får mælk der, så bliver hun ved med at vågne og kl. 04.30-05 er hun så så sulten eller tørstig, at dagen er nødt til at begynde ...
Mit råd er derfor at I lige nu fokuserer på at hun skal have mad og væske nok dagen igennem. Hun skal naturligvis stadig kunne sove uden at falde i søvn med bryst eller flaske i munden, men mælk er en naturlig del af hendes putteritual og det er vigtigt at hun stadig fyldes rigtig godt op sen aften, for at kunne sove længere derefter :)
Hvor I tidligere har ladet hende selv vågne og blive ammet om natten, når hun viste behov, så tænker jeg altså at I lige nu skal prøve at give hende ekstra mælk sen aften, så hun slet ikke behøver vågne. Det kan være amning eller far kan prøve med en flaske. Modermælk mætter ikke helt så meget som modermælkserstatning gør - hvis jeres datter aldrig har fået flaske, så er det fint bare at amme, men hvis flasken er en mulighed hos jer, så kunne det være fint at give den aften eller sen aften ...
Det vil også være rigtig godt at indføre en godnatgrød som en del af putteritualet, så I er sikre på at hun er mæt og godt fyldt op i maven. Netop med den alder jeres datter har nu, så vil de fleste børn skulle koncentrere sig så meget om at spise mad i hapsere, at de mister lysten og koncentrationen før de egentlig har fået nok at spise og derfor er det en god idé at sikre et ekstra indtag via skemad.
Plan for dagen har jeg tidligere sendt dig, men her kommer den med enkelte småjusteringer:
Tidlig morgen 05/06: Evt. amning og ...
... sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mælk af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hænderne, vand af kop.
Formiddagslur, 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf eller lignende. Suppleres fortsat med grøntsagsmos (det kan være mos fra glas eller rester fra aftensmaden), vand af kop
Ammes og puttes til middagslur. Denne amning forsvinder i 10 måneders alderen, når hun skal til at passes ude. Sover i 1½ time
Eftermiddag 16: En ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og gerne en lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad og retter med hakket kød og sovs er rigtig godt - lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller (kød, fiskedeller), farsbrød, kartoffelmos og millionbøf, laks med stuvet spinat, fiskefilet osv. Der skal stadig være moset mad og også mad i stykker, som hun kan sidde med i hånden. Vand eller mælk af kop
Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet og fyldes på den måde ekstra op om natten.
Ammes eller tilbydes en flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes eller tilbydes f.eks. en flaske af far, hvorefter hun rigtig godt fyldt op med mælk forhåbentlig igen kan begynde at sove til næste morgen tidlig, kommer ind i mors seng og blive ammet der og sove videre.
At det tidligere ikke har fungeret at give hende mælk omkring midnat kan godt fungere nu. I beskriver jo en pige, som ofte begynder at vågne om aftenen et par timer efter hun er puttet og så vågner 3-4 gange i løbet af natten ...
I har ret i at alder og udvikling også spiller en stor rolle og hendes søvnbehov ændrer sig. De fleste børn på jeres datters alder vil have behov for at sove ca 14 timer i døgnet. Det er ofte fordelt på 2½ time samlet i løbet af dagen og 11-11½ time om natten. At det er et gennemsnit betyder at nogle børn sover lidt mindre og andre lidt mere - men som I beskriver det, lyder det som om at lillepigen sover det hun skal - også selvom hun nogle gange vågner lidt meget og samlet set så måske sover mindre end gennemsnittet - men det skyldes som sagt også alder og udvikling, det er en fase :)
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Rigtig godt nytår til jer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn
Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...
4. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Søvn - Korte dagslure og sover godt om natten
Hej Helen Jeg har længe fulgt dig og brugt din bog om søvn, da min store...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig








