Svar: Kræsen - 3 år, 4 mdr.
Kære Tania
Der er ligeså mange meninger som der er forældre, når det drejer sig om kræsenhed og om at få barnet til at spise den mad der serveres ...
Det er klart, at jo ældre Jakob bliver, jo flere krav vil I kunne stille til ham og jo flere aftaler vil I kunne lave omkring maden, men det bedste er jo hvis han selv begynder at spise og får en naturlig lyst til at smage på den mad I andre får.
Hvis I spiser almindelig børnevenlig mad, så er der i princippet intet i vejen for at I holder fast i at det er tilbuddet og det skal han spise og ellers må han undvære. Her har far jo et eller andet sted ret ... Modsat, så kan man jo næsten heller ikke bære at drengen skal gå sulten i seng flere aftener i træk :)
Hvis maden gentagende gange er til diskussion, så kan man derfor også gøre det du foreslår - simpelthen servere den samme kedelige leverpostejsmad aften efter aften. Der skal ikke være noget tilbehør og der er på ingen måde tale om højt belagt smørrebrød - det skal virkelig være kedeligt. Man skal ikke spørge hvad han vil have, bare servere den rugbrødsmad som normalt glider ned. De fleste børn vil så efter ret kort tid begynde at spørge til den mad som i øvrigt er på bordet og som I spiser og så er der jo en lille smule motivation, som man så må gribe.
Man kan gøre mange ting og mange ting er forsøgt hos familier der er ligeså frustrerede som I ... Generelt gælder dog, at man ikke skal servere speciel mad til barnet. Han skal spise det samme som I andre og det er vigtigt ikke at presse ham eller have for stor fokus på ham og hans indtag. Hvor sidder han ved bordet? Sidder han og troner for bordenden, så flyt ham ned på siden af bordet - nye pladser kan nogle gange gøre noget, fordi barnet får for meget opmærksomhed, hvor det sidder. Hvor sidder lillesøster i forhold til ham? At lukke munden og flytte tallerkenen væk, kan jo også være en måde at få ekstra opmærksomhed på og få fokus fjernet fra hende og over til ham selv ...
I skal respektere at der er noget mad han ikke kan lide. Derfor er det en god idé at servere lidt forskelligt og vælge mad der ligger adskilt på tallerkenen. Så kan han selv vælge til og fra og det der ikke glider ned den ene dag, smages der måske på næste dag.
Snyd ham ikke ved at ...
... fortælle ham, at det er noget andet end det egentlig er. Det gør ham usikker og så ved han ikke, hvad det skal tro fremover.
Sørg for at det er hyggeligt at spise, der må gerne være dug på bordet, tændte stearinlys og en hyggelig stemning. Der må gerne gøres lidt ud af måltidet, så det virkelig bliver en hyggestund for alle.
Tal positivt om maden, "mmm hvor smager de kartofler godt" eller "nej hvor er det mørt det kød" så han hører at I nyder maden og at maden er noget der betyder noget for jer.
Lad ham være med til at lave mad. Han kan i en alder af 3 år sagtens være med i køkkenet og børn er mere positive overfor ny mad, hvis de selv har været med til at lave den. Samtidig glider der ofte lidt mad ned under tilberedelsen af det, f.eks. rå grøntsager - og har han spist lidt under tilberedelse, så behøver I ikke bekymre jer helt så meget om hvad han spiser under selve måltidet - det kan måske gøre det hele lidt mere afslappet for jer alle :)
Vær opmærksom på hans indtag i løbet af dagen. Spar på sukker – giv ham ikke saftevand, slik, kiks og kager. Det vil fjerne den naturlige sultfornemmelse. Brug heller aldrig slik og lignende som belønning for at spise sund mad.
Genbrug aftensmaden til frokost, han kan sagtens få rester i form af pasta, frikadeller, en fiskefilet eller et par kartoffelbåde osv. som tilbehør til sit rugbrød til frokost. Ved at bruge samme mad frokost og aften, så får du ham måske til at spise mere af den mad, I gerne vil have ham til at spise.
Med hensyn til frugt-yoghurt, så kan du som en varieret morgenmad eller mellemmåltid godt bruge dette en gang imellem. Men du skal se dig godt for, for mange frugtyoghurter indeholder for meget sukker. Du skal derfor vælge produkter med mindre end 10g sukker pr 100g.
Det samme gælder andre morgenmadsprodukter. Gå ud fra at hvis der er mere end 10g sukker pr 100g så er produktet uegnet som morgenmad. Ifølge forbrugerstyrelsen så har f.eks. Guldkorn 47g sukker pr 100g og Honey Bees 50g sukker pr. 100g ... Det er rigtig meget og når man har et barn, der i forvejen spiser meget selektivt, så er det særlig vigtigt at skære ned for sukkerindtaget :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig godt nytår til jer alle fire!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







