Brev:
Mad, ammestop og institutionsstart
Kære Helen,
Jeg har en rigtig skøn lille datter, Lily, på 8½ måneder, som er fyldt med energi, kravler overalt, og bare er et glad, men et stædigt lille gemyt :) Hun er i fin form (75 cm og 10,2 kg) og rigtig god motorisk. Hun er begyndt indkøring i institution d. 1. december, og jeg skal begynde på arbejde 4. januar – Og hun er desværre ikke så god til at spise ”rigtig” mad, hvilket er hvorfor jeg har brug for dit råd.
Du får lige hele forløbet:
På nær den første uge hun var i verden, har hun spist rigtig godt alle dage, og vi var så heldige, at hun fra hun var 2-6 måneder, sov igennem hver nat. Fra hun var 5½ måned, begyndte vi i det små med et måltid skemad om dagen, som hun synes var interessant, men så ikke mere.
Jeg fik så en omgang brystbetændelse da hun var ca. 6 måneder, og penicilinen (vil jeg tro), gjorde at jeg i de 3 dage det varede, ikke havde særlig meget mælk til hende. I de dage lagde jeg hende til rigtig meget – hun var selvfølgelig ked af det og sulten (hun har ikke tidligere ville tage flaske, så der var ingen alternativer), og jeg var meget træt og sløj, så det var den lette løsning for os begge. Det gjorde desværre bare, at hun gik ind i en periode med fuldstændig amme-trang.
Hun begyndte at vågne 5-6 gange hver nat for at få bryst, samt ville ikke rigtig spise andet end bryst hos mig i løbet af dagen. Vi fortsatte med skemaden, men stadig uden det store held – med lidt held kunne jeg få hende til at spise en deciliter skemad samlet på en hel dag (forståeligt nok, når hun jo blev tanket fuldstændig op med modermælk).
Efter en måned med nogle hårde nætter, tog vi i samråd med sundhedsplejersken, turen med at afvænne hende om natten og samtidig også skære amningerne ned til at hun så kun får hos mig morgen og aften. Dette var for at hun fik appetit til at prøve andet mad, end kun modermælk. Det var tre hårde dage, hvor hun decideret sultestrejkede – hun spiste måske 1 dl. mad hele dagen, men slubrede så i sig, når hun blev lagt til morgen og aften. Det hjalp heldigvis – men, hun er en stædig lille rad, og det eneste hun nu vil spise er glas-mad uden klumper.
Hun kan godt gnave på brødskorper eller agurkeskiver, men får hun mos med klumper i, pasta, en lille klump frugt eller brød i munden, laver hun opkast-bevægelser med munden. Den ene dag gav jeg hende et stykke frugt, efter at hun var færdig med at spise, med det resultat at da hun bed et stykke af, og fik det ned bagerst i ...
... munden, kastede hun både det og glas-maden op. Jeg føler lidt at jeg sidder fast i hvordan jeg kommer videre herfra.
Vores dagsplan ser sådan her ud (Der er efterfølgende sneget sig en natamning ind igen):
Kl. 7:30 - får morgenmad. Vi prøver med alle former for grød, havregrød, hirsegrød, rismelsgrød, øllebrød mv. Den eneste som har haft moderat succes den sidste måned, er havregrød, hvis jeg putter lidt sukker og kanel i.
Kl. 8:45 – formiddagslur på vej til vuggestuen.
Kl. 9:00 – Vuggestue (stadig indkøring).
Kl. 10:30 – Frokost i vuggestuen. Hun vil ikke have maden, og i samråd med pædagogerne (fordi Lily bliver så vred på maden under frokosten), har vi aftalt at hun fortsat får glasmad derovre også, for at vi er sikre på at hun får noget at spise, og så det er en god oplevelse).
Kl. 12:00 - henter jeg hende igen – hun sover eftermiddagslur.
Kl. 14:00 – endnu et måltid glasmad.
Kl. 15:30 – sen eftermiddagslur.
Kl. 16:30 – Endnu et måltid glasmad.
Kl. 18:45 – Endnu et måltid glasmad.
Kl. 19.15 – Godnatamning
Kl. 19.30 – Putning
Kl. 02.30 - Natamning
Jeg tilbyder hende altid hvad vi spiser (eller rugbrød med smør mv., agurkestænger, gulerødder mv.), men får hun det, før glasmaden, bliver hun vred over smagen, og vil så slet ikke spise noget af det. Det samme gælder i vuggestuen, hvor de er nødt til at give hende glasmaden først, for starter de med deres egen mad, så nægter hun pure at spise.
Oven i ovenstående, vil jeg gerne snart stoppe med at amme hende, fordi jeg lidt har opfattelsen af at hvis jeg tog det alternativ fra hende, så vil hun være nødt til at være mere interesseret i rigtig føde. Men i og med hun er i gang med indkøring i vuggestue og jeg starter arbejde 4. januar, så er jeg enormt bange for at komme til at gøre det galt i forhold til hende, hvis jeg så også fjerner den tryghed, som amningen giver hende.
Så derfor er mine spørgsmål til dig:
1. Hvornår vil du mene at jeg skal stoppe amningen, og hvordan vil et forløb for det kunne se ud?
2. Hvordan tror du at jeg kan komme videre i forhold til at få hende til at spise mad med flere klumper, rugbrød og med tiden almindelig mad? – jeg trænger virkelig til en eller anden form for hjælp til hvordan jeg skal gribe det an.
3. Kan jeg med god samvittighed stryge natamningen – dvs. får hun nok at spise i løbet af dagen/tager jeg noget tryghed fra hende?
Tusind tak for dine svar på forhånd!
Med venlig hilsen
Christina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.