Brev:
Mad, ammestop og institutionsstart
Kære Helen,
Jeg har en rigtig skøn lille datter, Lily, på 8½ måneder, som er fyldt med energi, kravler overalt, og bare er et glad, men et stædigt lille gemyt :) Hun er i fin form (75 cm og 10,2 kg) og rigtig god motorisk. Hun er begyndt indkøring i institution d. 1. december, og jeg skal begynde på arbejde 4. januar – Og hun er desværre ikke så god til at spise ”rigtig” mad, hvilket er hvorfor jeg har brug for dit råd.
Du får lige hele forløbet:
På nær den første uge hun var i verden, har hun spist rigtig godt alle dage, og vi var så heldige, at hun fra hun var 2-6 måneder, sov igennem hver nat. Fra hun var 5½ måned, begyndte vi i det små med et måltid skemad om dagen, som hun synes var interessant, men så ikke mere.
Jeg fik så en omgang brystbetændelse da hun var ca. 6 måneder, og penicilinen (vil jeg tro), gjorde at jeg i de 3 dage det varede, ikke havde særlig meget mælk til hende. I de dage lagde jeg hende til rigtig meget – hun var selvfølgelig ked af det og sulten (hun har ikke tidligere ville tage flaske, så der var ingen alternativer), og jeg var meget træt og sløj, så det var den lette løsning for os begge. Det gjorde desværre bare, at hun gik ind i en periode med fuldstændig amme-trang.
Hun begyndte at vågne 5-6 gange hver nat for at få bryst, samt ville ikke rigtig spise andet end bryst hos mig i løbet af dagen. Vi fortsatte med skemaden, men stadig uden det store held – med lidt held kunne jeg få hende til at spise en deciliter skemad samlet på en hel dag (forståeligt nok, når hun jo blev tanket fuldstændig op med modermælk).
Efter en måned med nogle hårde nætter, tog vi i samråd med sundhedsplejersken, turen med at afvænne hende om natten og samtidig også skære amningerne ned til at hun så kun får hos mig morgen og aften. Dette var for at hun fik appetit til at prøve andet mad, end kun modermælk. Det var tre hårde dage, hvor hun decideret sultestrejkede – hun spiste måske 1 dl. mad hele dagen, men slubrede så i sig, når hun blev lagt til morgen og aften. Det hjalp heldigvis – men, hun er en stædig lille rad, og det eneste hun nu vil spise er glas-mad uden klumper.
Hun kan godt gnave på brødskorper eller agurkeskiver, men får hun mos med klumper i, pasta, en lille klump frugt eller brød i munden, laver hun opkast-bevægelser med munden. Den ene dag gav jeg hende et stykke frugt, efter at hun var færdig med at spise, med det resultat at da hun bed et stykke af, og fik det ned bagerst i ...
... munden, kastede hun både det og glas-maden op. Jeg føler lidt at jeg sidder fast i hvordan jeg kommer videre herfra.
Vores dagsplan ser sådan her ud (Der er efterfølgende sneget sig en natamning ind igen):
Kl. 7:30 - får morgenmad. Vi prøver med alle former for grød, havregrød, hirsegrød, rismelsgrød, øllebrød mv. Den eneste som har haft moderat succes den sidste måned, er havregrød, hvis jeg putter lidt sukker og kanel i.
Kl. 8:45 – formiddagslur på vej til vuggestuen.
Kl. 9:00 – Vuggestue (stadig indkøring).
Kl. 10:30 – Frokost i vuggestuen. Hun vil ikke have maden, og i samråd med pædagogerne (fordi Lily bliver så vred på maden under frokosten), har vi aftalt at hun fortsat får glasmad derovre også, for at vi er sikre på at hun får noget at spise, og så det er en god oplevelse).
Kl. 12:00 - henter jeg hende igen – hun sover eftermiddagslur.
Kl. 14:00 – endnu et måltid glasmad.
Kl. 15:30 – sen eftermiddagslur.
Kl. 16:30 – Endnu et måltid glasmad.
Kl. 18:45 – Endnu et måltid glasmad.
Kl. 19.15 – Godnatamning
Kl. 19.30 – Putning
Kl. 02.30 - Natamning
Jeg tilbyder hende altid hvad vi spiser (eller rugbrød med smør mv., agurkestænger, gulerødder mv.), men får hun det, før glasmaden, bliver hun vred over smagen, og vil så slet ikke spise noget af det. Det samme gælder i vuggestuen, hvor de er nødt til at give hende glasmaden først, for starter de med deres egen mad, så nægter hun pure at spise.
Oven i ovenstående, vil jeg gerne snart stoppe med at amme hende, fordi jeg lidt har opfattelsen af at hvis jeg tog det alternativ fra hende, så vil hun være nødt til at være mere interesseret i rigtig føde. Men i og med hun er i gang med indkøring i vuggestue og jeg starter arbejde 4. januar, så er jeg enormt bange for at komme til at gøre det galt i forhold til hende, hvis jeg så også fjerner den tryghed, som amningen giver hende.
Så derfor er mine spørgsmål til dig:
1. Hvornår vil du mene at jeg skal stoppe amningen, og hvordan vil et forløb for det kunne se ud?
2. Hvordan tror du at jeg kan komme videre i forhold til at få hende til at spise mad med flere klumper, rugbrød og med tiden almindelig mad? – jeg trænger virkelig til en eller anden form for hjælp til hvordan jeg skal gribe det an.
3. Kan jeg med god samvittighed stryge natamningen – dvs. får hun nok at spise i løbet af dagen/tager jeg noget tryghed fra hende?
Tusind tak for dine svar på forhånd!
Med venlig hilsen
Christina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.