Svar: Vil kun spise hvis hun må selv
Kære Christina
Det er helt normalt at børn i 8-10 måneders alderen lukker munden for skeen. Det handler sjældent om kræsenhed, men derimod om at de er trætte af skemaden - fordi de gerne vil spise selv. Det er altså et udtryk for selvstændighed og ønske om at være mere med. Derfor er det rigtig fint og godt at du tilbyder din datter mad, som hun selv kan spise - du har dog ret i at det stadig kan være nødvendigt at supplere lidt med lidt grød og mos ...
Du har også ret i at hendes mælkeindtag stille og roligt skal sættes ned og flaskerne skal væk om dagen. 3 flasker dagligt, aften, sen aften og tidlig morgen er meget fint. I 10 måneders alderen kan I sandsynligvis skære ned til kun 2 flasker (=400ml) og på den måde sikre jernbehovet indtil 12 måneder, hvor flaskerne forsvinder helt. Kan du ikke om dagen inden lur forsøge med lidt lun mælk af en kop - bare et par slurke en overgang, så hun ikke får mere end 50ml at sove på?
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, suppleres evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Formiddagslur, sover måske kun 45 minutter - prøv at putte uden nogen form for mælk
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg og grøntsagsmos kan også bruges som pålæg. Suppleres med stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer, rejer, muslinger, kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod osv. Suppleres evt. yderligere med lidt mos på en ske, hvis hun vil ... Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 og en overgang prøve med lidt lun mælk af en kop eller en lille flaske. Det kan gøre at hun sover en lidt ...
... længere lur og ligger mælken her påvirker den ikke hendes madindtag.
Eftermiddag 16: En ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Mad med hakket kød og sovs er ofte et stort hit - det kan være boller i karry, farsbrød, frikadeller (kød eller fiskedeller), lasagne, pasta med kødsovs, kartoffelmos og millionbøf osv. Maden skal smage af noget og tage udgangspunkt i jeres mad. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød alt efter hvor meget hun har spist.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig
Som du kan se af planen er der masser af mad i stykker og mad hun selv kan spise og stadig stor variation. Hun kan spise med fingrene eller spise med en gaffel og prøv at motivere hende ved at servere noget forskelligt som appellerer i farver og form - det kan være spændende at spise rugbrød serveret sammen med rejer, kogte ærter og majs :)
Hun er for lille til at spise med en ske, men gaflen vil hun kunne finde ud af, hvis du starter med at hjælpe hende med at få maden på gaflen og så lader hende forsøge at føre den til munden selv. Nogle gange vil hun pille maden af gaflen og komme den i munden - det er helt okay, det vigtigste er jo at maden havner, hvor du gerne vil have den :)
12½ times søvn i døgnet er ikke ret meget, så det vil være godt, hvis du stadig kan få hende til at sove to lure dagligt. De fleste børn er mellem 12-18 måneder inden de kan nøjes med kun en lur ...
Jeg håber ovenstående tanker og plan for dagen hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











