Annonce

Annonce

Svar: Skemad + amning - 6 mdr.


10. december 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mette

Det lyder som om at din datter er kommet godt igang med skemaden og planen for dagen du sender ser umiddelbart rigtig fin ud.

Nu hvor hun er blevet 6 måneder, åbner verden sig dog betydeligt rent madmæssigt og det vil være super godt at du nu begynder at variere mere og mere. Jo mere forskelligt du kan give hende, jo flere smagspræferencer får hun og jo mere forebygger du kræsenhed :)

Du må meget gerne tilbyde hende de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Du må også gerne supplere hende med forskellige former for frugtmos og så er det en god idé at begynde med lidt frisk blød frugt, rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden som hun selv kan sidde og sutte på, opbløde med spyt og gumle sig igennem :)

Derudover er det vigtigt at give hende forskellige slags grøntsagsmos og du kan lave mos af stort set alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit. Da hun ikke er særlig meget til kartoffelmos, så vil det være meget fint at du prøver at lave andre former for grøntsagsmos til hende.

Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må fra 6 måneders alderen meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Når hun er godt igang med grøntsagsmosen og har fået lidt mere smag og variation, så varierer du yderligere ved at begynde at tilsætte kogt kød og fisk i mosen. Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give hende indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.

Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og hun må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Fisk er utrolig vigtigt for hendes nervesystem og hjernes udvikling, det er både hendes synssans, de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og hendes finmotoriske udvikling at fisk har betydning for.

Det vil være rigtig fint, hvis du ...


Annonce

... i løbet af 6 måneders alderen øger hende stille og roligt til at få flere små måltider dagen igennem. Hendes mælkebehov er dog fortsat stort og de fleste børn vil stadig i 6 måneders alderen have behov for 5-6 amninger dagligt. I 7 måneders alderen nedsættes stille og roligt til ca 4 amninger og i 8-9 måneders alderen nedsættes til 3.

Det er som regel amningen midt nat der ryger først. Derefter amningen om formiddagen (så barnet stille og roligt lærer at sove uden brystet) og derefter amningen om eftermiddagen som erstattes af et mellemmåltid. Amningen tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften er altså de 4 amninger som barnet normalt stadig har brug for i 7 måneders alderen.

Med hensyn til at sove uden brystet, så er det rigtigt at hun ikke skal falde i søvn med brystet i munden, men lige skal nå at registrere hvor hun bliver lagt og falde til ro uden brystets afhængighed i indsovningen. Hun har dog fortsat brug for brystet og mælken til at finde fysisk ro og være parat til at sove.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med hakket kød eller fisk i mosen, vand af kop. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 som nu

Eftermiddag 16: Ammes

Powernappen begynder ofte at kunne blive sprunget over, men har hun stadig behov er det også okay

Aften 18-18.30: Grøntsagsmos og igen begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, vand af kop.

Ammes og puttes til natten i sin egen seng ca 19.30

Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.

Det kan være en fordel at tage hende op og amme hende rigtig godt inden du selv gå i seng, så hun mere eller mindre i søvne fylder sig op med mælk og derefter kan sove til næste morgen. Det giver dig flere sammenhængende nattetimer. Din datter tager lige nu et langt søvnstræk fra kl. 20 til 02/03 - ved at amme hende sen aften kan du være heldig at flytte det lange søvnstræk til mellem 24 og 06 ... og det kunne jo være dejligt :)

Jeg håber at ovenstående tanker og plan for dagen giver lidt idé om hvordan du kommer videre og hvilke amninger der forsvinder hvornår :)

Fortsat held og lykke og rigtig glædelig jul.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce