Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål vedrørende nedtrapning af amning - 7 mdr.


10. december 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Kit

Det lyder rigtig fint med ca 4 amninger dagligt med den alder din dreng har lige nu og da han selv er begyndt at sove igennem om natten, så synes jeg det er værd at prioritere. Der går dog mange timer fra midnat og til formiddag og det er derfor naturligt at han har brug for ca 100ml mælk om formiddagen inden sin formiddagslur. Det er okay at gøre det sådan :)

Sammen med grøden om morgenen kan du så servere lidt frugt, så han får sit mellemmåltid på denne måde og så bibeholde lidt bryst eller flaske inden lur.

Når han bliver 8-9 måneder vil 3 amninger dagligt ofte være nok og de vil ofte ligge tidlig morgen, aften og sen aften. Hos jer kan det dog godt være at de ligger bedre inden middagslur, aften og sen aften og det er helt fint at gøre det sådan. I den alder vil han sandsynligvis være så god til at drikke af en kop, at han ikke behøver ekstra væske om formiddagen men drikker fint af koppen både til morgengrøden og det mellemmåltid han skal have om formiddagen inden han puttes til lur.

Amningen om eftermiddagen kan du erstatte med et mellemmåltid, som kan være lidt grød og lidt frugt med den alder din dreng har lige nu. Når han bliver 9 måneder og du går på arbejde og far tager over, vil mellemmåltidet fint kunne være lidt A38 eller tykmælk med lidt frugtmos, ½ bolle med lidt smør, ost osv. Det kan vi tage til den tid :)

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Suppleres med lidt frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på

Og tilbydes lige nu bryst (fordi han sover igennem om natten) og puttes til formiddagslur. Vigtigt at han ikke falder i søvn med brystet i munden, men lige når at registrere at han puttes.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker osv. og kan i 8 måneders alderen suppleres yderligere med små brødhapsere med forskelligt ...


Annonce

... smørbart pålæg, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur han har taget

Eftermiddag 16: En lille smule flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Den amning der ligger her vil ofte forsvinde ...

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende i hånden, vand af kop

Ammes og puttes til natten 19.30-20


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.

Det er normalt amningerne om dagen der forsvinder først, således at de 3 amninger der bibeholdes som sagt ligger tidlig morgen, aften og sen aften. De kan dog også godt ligge inden middagslur, aften og sen aften - det er helt okay.

Det betyder også at der normalt ingen problemer er i at mor starter arbejde, for du kan sagtens amme alderssvarende relevant netop fordi amningerne ligger på ydertidspunkterne. Far vil også kunne give en flaske inden middagslur, når du ikke er hjemme. Nogle vælger også at amme om eftermiddagen fordi det er en god måde for barn og mor at mødes på efter at have været adskilt ... :)

De fleste børn som er vant til at få en flaske en gang imellem vil ikke have problemer med at skifte mellem amning og flaske. Det er forvirrende og vil være svært at indføre en flaske med den alder jeres dreng har nu, men hvis han er vant til flaske og får den fast 1 gang om dagen, så vil det normalt ikke give større problemer at han, når far tager over, pludselig får en flaske ekstra :)

Når han bliver 10 måneder vil 2 amninger dagligt ofte være passende og det vil hos jer være super at du ammer aften og sen aften eller giver flaske på disse tidspunkter i stedet, hvis du gerne vil det.

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.

Amning før og efter fødsel

Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce