Annonce

Annonce

Svar: Tvillingerytme - 4 mdr.


8. december 2009

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Katrine

Tillykke med dine dejlige børn, det lyder som om at de har haft det rigtig godt, trods en tidlig start på livet, det er rigtig dejligt. Det er et godt udgangspunkt for tiden videre frem.

Det er superflot at du har ammet dem i 7 uger og det er naturligvis helt okay at du har valgt at gå over til flaske. Det kræver en del overskud at stå med to for tidlig fødte børn og jeg kan godt forstå du synes det er hårdt.

Det er rigtig godt at du forsøger at arbejde på en fast rytme for dagen og at du forsøger at give dem mælk på nogenlunde samme tidspunkt dagen igennem, så de også kan sove på nogenlunde samme tider. Der vil naturligt altid være lidt variation, når man har to - men det er okay. Rytmen bliver lidt lettere, når de begynder med skemad, det vil her være relevant at de får maden til nogenlunde faste tider i løbet af dagen og det vil endnu mere en flasken være med til at påvirke deres indre ur og dermed deres søvn.

I forhold til deres alder, så skal du arbejde på at de sover 3 lure dagligt og som du beskriver det lige nu, så lyder det som om at de sover deres 3 lure lidt for tidligt, hvilket betyder at deres eftermiddag bliver enormt lang. Derfor sover og vågner de hele tiden sen eftermiddag og aften og det er således rytmen I skal forsøge at ændre lidt på.

Det lyder lidt som om at den vågenperiode de har mellem kl. 6-7 måske skulle afkortes lidt. Så det bliver en naturligt opvågning som en del af nattesøvnen, hvor de får mad, men straks sover videre. Jeg vil derfor foreslå dig ikke at stå op med dem kl. 6, men i stedet give dem flasken og forsøge at få dem til at sove videre og så først lade dagen starte kl. 7.30 eller hvornår de så vågner igen.

Hvis du allerede kan ændre rytmen om morgenen, så vil du kunne ændre deres tidspunkter for lur hele dagen igennem og vil undgå at de få så lang en vågenperiode sidst på dagen og det vil give mere ro.

Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:

Tidlig morgen 06: Får flaske og sover videre, forsøg ikke at stå op, men giv dem flasken og lul dem til ro med det samme

Morgen 7.30: Vågner, bliver skiftet, får rent tøj på osv. Pludrer, leger i kravlegård og hvad I nu ellers gør om morgenen.

Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes herefter til formiddagslur. Det vil sige at i stedet for at de får en tidlig morgenlur og en tidlig middagslur, så forsøger ...


Annonce

... du nu at indføre en formiddagslur i stedet.

Frokost 12-13: Flaske igen

og puttes til middagslur. Tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur de har taget.

Eftermiddag 16: Flaske igen

Og her ligger så deres 3 lur på dagen. Nogle børn sover sen eftermiddag, andre først tidlig aften - igen afhænger det helt af hvor lang middagsluren har været. Men det vil hjælpe jer, at få ændret rytmen, så børnene får en 3 lur her og ikke slatsover hele eftermiddagen og aftenen med gråd ind i mellem.

Aften 19.30: Flaske og alt efter hvor sent den 3 lur ligger afpasse flaske om aftenen og puttetidspunkt

Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter videre. De fleste børn har stadig i dine børns alder behov for at få mælk midt nat, så måske skal du også give flaske kl. 03 ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Mit råd til jer er altså at du forsøger at holde morgenluren som en del af natten og ikke får startet dagen alt for tidligt og så arbejder på en rytme med 3 lure dagligt derefter. Håber planen viser dig hvordan :)

Med hensyn til kontakt og smil til alle og enhver, så skal du lige nu glæde dig over at dine børn virker trygge og nyder at pludre. Det er positivt og rigtig godt. De skal nok blive mere reserverede med tiden og de skal nok nå et punkt, hvor det kun er mor der kan trøste. Det kommer ganske givet stille og roligt.

De første tegn på at dit barn er i færd med at knytte sig til dig er, at barnet følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, barnet smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster, når den lille bliver ked af det eller bange. Banet bruger dig som sikker base, hvorfra verden kan udforskes og observeres. Siddende på mors skød er barnet ofte lidt mere modig og tryg ved at mærke verden.

Omkring 4 måneders alderen (og her er du nødt til at korrigere) vil nogle mødre opleve at barnet begynder at vægre sig lidt overfor fremmede. Barnet begynder at skelne mere tydeligt mellem om det er hjemme eller ude, i favn hos mor eller en anden og reagerer mere tydeligt, hvis fremmede pludselig holder.

Omkring 8 måneders alderen oplever man det rigtigt. Her hvor barnet begynder at kravle og skal til at bevæge sig ud i verden på egen hånd, her vil barnet ofte også blive lidt mere morsyg og tryghedssøgende.

Så ro på - tingene ændrer sig hele tiden :)

Pas godt på hinanden alle sammen og rigtig god jul.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder - vil ikke sove i egen seng

Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.

Svært ved at sove indendørs og puttes til natten

Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Uro ved aftenputning - 13 mdr.

Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce