Svar: Tyggerefleks og mundmotorik
Kære Elisabeth
Man bliver altid frygtelig forskrækket, når man oplever ens barn får noget mad galt i halsen og den skræk kan godt gøre at man næsten ikke tør forsøge igen ... der er dog ikke nogen vej uden om, for øvelse gør mester.
Man kan gøre det på to måder. Man kan forsøge at mose kartofler og grøntsager med kød og fisk med en gaffel i stedet for at blende det. Så barnet på den måde lærer at spise grovere mad med mere bid i. Det virker for nogen og fungerer bare rigtig godt. Men for mange børn er det mit indtryk at det virker forvirrende. De er vant til at spise med ske og forventer at det der kommer med skeen bare kan synkes. Når der så pludselig er bid i skemaden, så får de det galt i halsen.
Derfor kan man gøre det på den anden måde, som handler om at man i starten fortsat blender / findeler mosen som barnet er vant til men så ved siden af giver mad i stykker. Mosen gives med ske som barnet forventer og derfor synker, men maden i stykker gives på en gaffel eller med fingrene og i starten kan det være en god idé at give barnet hapserne i munden med dine fingre.
Når din datter har 6 tænder og nyder at gumle på frugt, brød osv. som du har forsøgt med, så kan hun ganske givet godt tygge. Det er dog en god idé at du forsøger at putte hapserne ind i siden af munden på hende, så hun med det samme tygger sammen. Hvis hapsen kommer ind forrest i munden, så er det sværere for hende at få tygget sammen om den og hun risikere mere at synke et for stort stykke.
Det lille stykke bondebrød med smør skal derfor ikke gives i hånden så hun nulrer det i stykker men skal gives ind i siden af munden. Det samme kan I prøve med små bidder af indmaden af en frikadelle, et stykke af en godt kogt pastaskrue og lignende. Altså bløde fødevarer som let kan tygges og i en størrelse som ikke kan sætte sig fast i halsen, men kan skyldes ned med lidt vand, hvis det kniber lidt :)
Hvordan du laver rugbrødsbjælker kan du se i ...
... babykøkkenet her på siden, det giver lidt idé om typen af brød og størrelsen af bjælkerne.
Din datter er kun lige knap 8 måneder, så det skal nok komme og det er fint at du fortsat giver hende mad i hånden. Som du skriver lærer hun jo også af at føle på maden og i hvert fald er det vigtigt at hun forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart :) Det fleste børn begynder først i 8-9 månedersalderen at kunne spise små hapsere og tygge sig bedre igennem maden, så der er lidt tid at løbe på endnu :)
Sødmælk synes jeg ikke du behøver give hende, da det faktisk godt kan virke lidt forstoppende på nogen. Det er fint at bruge det i maden, da det gør at I kan spise det samme, men af kop bør hun få vand.
Amningerne skal jo stille og roligt sættes ned og i første omgang er det amningen inden formiddagslur der ryger. Så hun altså nu ammes tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Herefter skærer du så ned til 3 amninger dagligt - ofte aften, sen aften og tidlig morgen og det er således amningerne om dagen der forsvinder først.
I 10 måneders alderen vil 2 amninger ofte være nok - eller to flasker, anbefalingerne er det samme. De svarer til ca 400ml i alt.
Når man ammer så ved man jo aldrig helt hvor meget mælk barnet får og der er også forskel på mælkemængden alt efter om det er morgen, dag eller aften man ammer. Men 3-4 amninger vil normalt give din datter ca 600ml mælk og mere behøver hun ikke / bør hun ikke få i 8-9 måneders alderen. Netop for at give plads til anden mad.
Hendes væskebehov er dog stort, så vand skal hun have til hvert måltid også gerne ind imellem måltiderne. Hendes væskebehov ligger på mellem 100-150ml x kg i døgnet. Det betyder at hvis hun vejer 8 kg, så skal hun altså som minimum have 800ml og meget gerne op til 1200ml i døgnet (hvoraf halvdelen altså er mælk og resten vand og den væske der indgår i maden).
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







