Brev:

Spiser kun rugbrød og frugt

Hej Helen

Efter en længere pause vender jeg nu tilbage efter et af dine gode råd. Vores datter nærmer sig tre år med hastige skridt, og skal være storesøster til hele to babyer om halvanden måneds tid, så nu er der pludselig et hav af nye udfordringer!

Vores datter stortrives på alle måder og er akkurat så skæg, sød og fuld af temperament og livsmod, som man skal være i den alder – men hun spiser bare ikke ”rigtig mad”. Du får lige et ”overblik” over hendes typiske indtag af mad:

06.00/06.30: Havregryn (ca. ½-1dl) m. minimælk og ind imellem lidt rosiner.
08.30: En halv rundtenom rugbrød med smør eller figenpålæg på vej til vuggestuen
09.00/09.30: Frugt i vuggestuen
12.00/12.30: 1 ½-2 rundtenom rugbrød med tun, leverpostej, figen og vegetarpostej, 2 ostebjælker samt frugt (når hun er i vuggestuen, herhjemme er det meget mindre)
14.30/15.00: Frugt, bolle med smør, smoothie (uden sukker, men tit med lidt juice) eller havregryn
17.30/18.00: Aftensmad, spiser højest et par mundfulde rugbrød eller et lille stykke kartoffel.

Det er altså primært aftensmaden, der er problemet. Hun er fuldstændig uinteresseret i at smage på noget som helst. Hun hjælper ivrigt til i køkkenet, men her vil hun heller ikke smage på noget, højest dufte til det. Hun har aldrig brudt sig om varm mad. Kartofler, grød og suppe skal være minimum lunkent, og sovs har hun aldrig rørt.

På nuværende tidspunkt forløber vores måltider nogenlunde sådan her: Efter madlavning med far eller mor hjælpes vi ad med at dække bord, herefter kalder vores datter til ”spisetid” og sætter sig glad til bordet. Her serveres en almindelig, men børnevenlig, middagsret suppleret med diverse grøntsager i små skåle samt mindst en ting, vi ved, hun kan lide (fx frugt, tun eller rugbrød). Vi snakker om maden generelt og prøver fx at sige: ”se, det er de gulerødder, du skrællede” eller ”kan du huske, hvor meget blenderen larmede, da vi lavede sovsen” eller lignende.

Vores datter vælger selv, hvad hun vil øse op, og vi prøver at lade være med at fokusere på eller spørge til, hvad hun vil have og hvor meget hun spiser. Det har resulteret i en god stemning ...

... ved bordet, men vores datter spiser stadig stort set ingenting. Efter en rum tid og lidt skubben rundt med maden siger hun ”nej mere sulten - tak mad” og bærer sin tallerken ud i køkkenet. Så hygger hun sig med at lege, indtil vi andre er færdige med at spise. Vi har aldrig praktiseret ”bordskik” i den forstand, at alle bliver siddende, til alle er færdige.

Vi prøver at vise, at vi hygger os gevaldigt ved bordet, i håb om at lokke hende tilbage, men uden held. Det hjælper dog lidt på appetitten, når vi har gæster.

Det jeg spørger om, er nok, om vi skal være mere ”skrappe”. Altså insistere på, at hun bliver siddende ved bordet og smager på maden. Hendes almentilstand er som sagt fin, hun udvikler sig helt normalt og er ikke mere syg end andre børn, men det bekymrer mig meget, at hun faktisk slet ikke spiser grøntsager og kød. Hun har desuden droppet middagsluren definitivt nu, og derfor synes jeg, det er ekstra vigtigt, at hun får hele sin nattesøvn (11-12 timer), men hun er på det seneste begyndt at vågne og være sulten omkring kl. 05.00.

Fjernsyn er blevet begrænset til lidt om morgenen og maks en halv time om eftermiddagen (hun har tidligere fået lov at se noget efter maden, men det skal jo ikke være det, der trækker hende fra bordet). Vi har også prøvet at servere aftensmad allerede kl. 16.00/16.30 og så tilbyde rugbrød eller havregryn før sengetid, men hun virker simpelthen bare uinteresseret i mad. Ind imellem beder hun om mad, når hun bliver puttet, så tilbyder vi rugbrød med smør eller leverpostej og der kan hun godt sætte en rundtenom til livs inde i sengen (hun er aldrig ked af at komme i seng, så jeg tolker det ikke som ”overspringning”).

Skal vi holde op med at tilbyde noget som helst om eftermiddagen og bare nøjes med den mad, der står på bordet til aften (uden "ekstra-ting"), og så bare vente på, at hun bliver sulten nok? Det virker ret brutalt, men jeg er som sagt også meget bekymret og faktisk rigtig ked af situationen. Har bare så meget lyst til at se mit barn spise noget rigtig mad og nyde det!!

Undskyld det kæmpe lange brev, men glæder mig til at læse dine tanker!

Julehilsner herfra.

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: