Svar: Nægter skeen
Kære Malene
Velkommen tilbage og stort tillykke med at I har fået en lillebror - det lyder som om at han er en stor og dejlig dreng :)
Det er super fint at du er begyndt at give ham mad i hånden, som han selv kan sidde med - der er ingen tvivl om at det er vejen frem. Det at sidde med noget i hånden, at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det er med til at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til skemad ...
Så jeg vil foreslå dig at du konsekvent starter alle måltider med at give din dreng noget i hånden, som han selv kan sidde og sutte på og imens gør du så grød eller grøntsagsmosen klar.
Når han skal spise, så skal du sætte ham i den høje stol og når det er tid til skemad så sætter du dig overfor ham. Du skal hjælpe ham med at holde fokus, når han spiser. Han lyder til at være en dreng som er meget optaget af hvad der sker omkring ham og derfor hurtigt mister interessen. Det er derfor din opgave at hjælpe ham med det.
Sæt ham i den høje stol foran dig, hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, en hund der gør uden for eller lignende, så bekræft at det hører du også "hov der var en hund, vov-vov sagde den", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.
Du skal altså virkelig gøre en indsats for at få ham til at spise og holde koncentrationen og man kan godt nogle gange føle sig som en større skuespiller og så må det være sådan. Hvis det er for svært for dig, så må far tager ...
... over, når han kan det ... :)
Derudover er det super vigtigt med en fast plan for dagen. Netop det at ting sker til samme tid og på samme måde giver genkendelighed og det vil derfor på sigt hjælpe jeres dreng til at finde ud af hvad der skal ske. Det er således nødvendigt for at han forbinder det at sidde i den høje stol med at spise, han skal vide hvad der skal ske, når han sættes der ved bordet.
Det er også super vigtigt i forhold til dine amninger. Der er ingen tvivl om at han sandsynligvis får en del mælk hos dig - nok så meget at det fjerner appetitten og lysten til anden mad, så det er vigtigt at du forsøger at være konsekvent på den måde at han tilbydes skemad, når han vågner af lur og først tilbydes mælk inden han skal sove igen.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Amning og sover lidt videre
Morgen 7.30: Frisk blød frugt i hånden at sutte på og du følger efter med havregrød og giver vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), igen evt. lidt frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Starter igen med lidt brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden og du gør så mosen klar og giver grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Amning og puttes til middagslur 13.30
Eftermiddag 16: Amning, begynder at springe powernappen sen eftermiddag over
Aften 18: Tilbydes lidt brødskorper eller lignende i hånden og får så grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Start evt. med at give ham lidt mos inden I alle sætter jer til bords, så han ikke bliver forstyrret af og mere optaget af jer end af at spise og giv ham så igen lidt i hånden at sidde med, så I stadig sidder sammen ved bordet. På den måde spiser I sammen og han oplever hvad det vil sige.
Kan evt. tilbydes lidt frugtmos til dessert, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Amning og ammes godt, sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig 05/06, hvor han ammes igen.
Jeg håber at mine tanker og plan for dagen hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







