Svar: Komælk contra erstatning og modermælk
Kære Vibeke
Modermælk eller modermælkserstatning anbefales de første 6 mdr. Modermælkserstatning anbefales også ved tilberedning af hjemmelavet grød/mos i denne periode. Små mængder sødmælk er dog ikke 'farlige' således at forstå at der godt kan bruges små mængder sødmælk ved tilberedning af overgangskosten. Sødmælk har dog de sidste 20-25 år været anset for ernæringsmæssig uhensigtsmæssig i denne periode, idet indholdet af protein og mineraler er for højt og jernindholdet for lavt.
Mellem 6-9 mdr. bør modermælk og/eller erstatning være den vigtigste mælketype frem til 9 mdr. I flaske gives således altid modermælkserstatning. sødmælk kan gives i mindre mængder, f.eks. ved tillavning af barnets mad og i koppen til måltiderne.
Modermælkens sammensætning og mængde er tilpasset barnets behov. Modermælk varierer med hensyn til indhold af energi, næringsstoffer ogmængde i løbet af ammeperioden, dvs både i løbet af måltidet og individuelt.
Modermælk indeholder proteiner (valleprotein og kassein), herunder en del ommunglobuliner. Modermælk indeholder desuden de essentielle fedtsyrer som spædbarnet ikke er i stand til at producere selv.
Modermælk indeholder kulhydrater (laktose) og oligosakkarider, som har en stimulerende virkning på tarmens mælkesyrebakterier og ...
... dermed hæmmer væksten af patogene tarmbakterier.
Modermælk har et højt indhold af umættede fedsyrer (linolsyre).
Modermælk har efter kvindens vitaminstatus også et indhold af vitamer dog ikke tilstrækkeligt D og K vitamin.
Modermælk har et lavt mineralindhold, og dermed også et lavt jernindhold, men absorptionen af jerne er høj bl.a. på grund af indholdet af laktoferrin i modermælk.
Modermælk indeholder desuden sekretorisk IgA og dermed antistoffer imod bakterier og virus. Derudover findes et højt antal leukocytter, B- og T lymfocytter, makrofager og neutrofile granulocytter og et højt indhold af laktoferrin og enzymer.
Modermælkserstatninger er lavet så de så vidt muligt svarer til modermælk. Der er i Danmark høje krav til erstatninger.
Jeg synes ikke at du skal give din søn sødmælk i store mængder og jeg synes slet ikke at du skal give ham sødmælk, så længe han er under 6 mdr.
Hvis du ammer ham meget, så vil jeg foreslå at du køber en tilskudsblanding, hvor pulveret kan blandes direkte i grøden/mosen. Når han så er blevet 6 mdr. så kan du så småt gå over til at give lidt sødmælk som slurke af en kop eller bruge det i små mængder i madlavningen. Men som nævnt så bør størstedelen af hans mælkeindtag fortsat være modermælk eller erstatning frem mod 9 mdr´s alderen.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.