Svar: Sprog, adfærd og udvikling
Kære Maria
Tusind tak for dit brev og dine meget fine og detaljerede beskrivelse af din lille Malthe og de overvejelser og tanker du går og tumler med :)
Jeg kan godt forstå du bliver bekymret og synes det hele fylder meget i dine tanker. Det vil det altid gøre, når dagplejer, institution eller andre gør opmærksom på at noget måske ikke er helt som det skal være, at man har et barn som har behov for ekstra støtte på et eller flere områder.
Det er dog intet i det du fortæller mig i dit brev, som umiddelbart får alarmklokkerne til at ringe hos mig. Ja, det kan godt være at Malthe har brug for lidt støtte på nogen punkter, f.eks. det med at tage kontakt til andre børn og turde lidt mere - men det kan han jo hjælpes til og han er stadig ikke ret gammel ... Positivt er det i hvert fald at de i dagplejen er opmærksomme og netop via Kunno Bellers test vil prøve at finde ud af, hvor han har sine stærke og svage sider og hvor de så kan hjælpe ham bedst. På nogle punkter lyder han nemlig fuldstændig alderssvarende, på andre punkter er han måske lidt mere moden end gennemsnittet og på atter andet punkter har han så brug for lidt ekstra støtte - og det er fint, det er vel sådan det er for de fleste ... :)
Jeg kan naturligvis ikke udtale mig om hvorvidt han er "alderssvarende mentalt" som du skriver, da jeg ikke kan se ham, være sammen med ham. Men der er ingen tvivl om at sproget her spiller en meget stor rolle. Det at han har haft gentagende øreproblemer, har fået lagt dræn flere gange osv. gør at hans sprog naturligt er langsommere udviklet. Men han har jo, som jeg læser dit brev, ingen problemer med at forstå hvad der bliver sagt og er også super god til at kommunikere. Han har et stort og alderssvarende ordforråd, forstår rigtig meget af hvad der bliver sagt, han taler gerne, peger og bruger sine fagter til at forklare sig med osv. Men han har svært ved at udtale ordende rigtigt og det er klart, når han hører dårligt.
Her vil en talepædagog kunne hjælpe og han/hun vil også kunne lave en sprogtest der afdækker blandt andet ordforråd osv. så man finder ud af om han ikke der, som jeg siger, faktisk er helt godt med :)
At han, når han er træt, kan finde på at sidde og rokke lidt eller slå sit hoved ... tja, det er jo meget normalt (præcis som bedsteforældre også har fortalt at de har oplevet med egne børn osv.). Det er naturligvis et problem hvis barnet gentagende gange har ensformige bevægelser der gøres igen og igen og ...
... barnet opleves som værende i sin egen verden - det kan her være f.eks. autisme man er bange for - men det er ikke det jeg fornemmer, når jeg læser dit brev.
Børn med tegn til autisme, vil normalt mangle empati, altså evne til at genkende og forstå andres følelser. Det handler om at kunne sætte sig i andres sted og forstå at de f.eks. bliver kede af det. Empati er ikke noget man fødes med, men noget man lærer og når man er 2-2½ år gammel, så er man først igang med at lære dette og jeg synes det lyder som om at jeres dreng er rigtig godt igang :)
Han forstår at drille og I kan se på ham at han får et lumsk blik i øjet, han forstår at efterabe jer, når I taler i telefon. Han giver masser af kys, knus og kram, han fniser og pjatter med jeres venners pige osv. Det er alt sammen tegn på empati.
Han er altså godt igang med at udvikle sin empati og jeg går ud fra at han er i stand til at lege omsorgslege, hvor han viser sin empati overfor en dukke, putter den, giver den mad, trøster den når den græder osv...? Er han ikke det?
Jeg går også ud fra at han bruger sin stemme og verbalt viser at han har empati - det kan f.eks. være billede af en lille kattekilling der udløser et "nnnååååå ... hvor er den sød" og måden han måske kærtegner den rigtige killing på - i modsætning til et barn uden empati, som hiver den i pelsen eller stikker den i øjnene ... Jeg får helt klart et indtryk af at jeres dreng mestrer dette, nogle gange måske endda lidt bedre end man kan forvente af et barn som trods alt kun er 28 måneder ...
Mit råd til jer er at lytte til dagplejer og dagplejepædagog. Tro på at de vil jeres dreng det bedste og at det er en god ting at de ønsker at støtte ham der hvor de oplever at han har det lidt svært og netop har brug for lidt guidning. Det er meget positivt! Tag også imod tilbuddet om talepædagog til jer, hold et møde med vedkommende og få en snak om hvordan I støtter jeres dreng bedst. Det kan være at talepædagogen vil starte lidt vejledning med det samme - ofte kører man et forløb hvor man mødes en gang om ugen i f.es. 10 uger og ser hvad der sker. Men det kan også sagtens være at talepædagogen siger at I skal vente til jeres dreng bliver 3 år og så gør I det :)
Garantier er der ingen af, men ro på, det skal nok gå alt sammen. Et stort tillykke med at du venter dig igen. Jeg glæder mig til at følge jer alle fire fortsat :)
Rigtig meget held og lykke, håber du kan bruge mine tanker lidt videre på vej. Knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.










