Svar: Bekymret over H1N1
Kære bekymrede mor
Det skal naturligvis tages alvorligt hvis små børn bliver syge og især på denne årstid er børn jo rigtig meget udsat, det er vi alle sammen når vi bevæger os rundt på offentlige steder, står i kø i supermarkedet, kører med bussen, hente i institution osv. Alle steder, hvor der er mange mennesker samlet, er smitterisikoen naturligvis størst.
Men der er som du skriver ingen garanti, for selvom man 'burer sig inde' så kan et familiemedlem jo også komme og smitte og så er man jo lige vidt ...
Med den alder din datter har nu, så vil hun naturligt kunne tåle at blive syg langt bedre end hvis hun var under 2 år. Hendes immunforsvar et stærkere nu - faktisk siger man at det tager 2 vintre at blive styrket og at det derefter går lidt bedre med de altid forkølede børn i vinterhalvåret.
Jeg tænker også at selvom influenza er slem og noget man er meget opmærksom på lige nu, så kan din datter jo også få skoldkopper, RS virus, Rotavirus og mange andre ting, som er og kan være mindst ligeså slemt for hende ...
Jeres fordel er at du har din datter hjemme lige nu, hun bliver ikke sendt i daginstitution og bliver ikke bombarderet med så mange vira, som hun ellers ville blive. Hun bliver som sagt stadig eksponeret for smitte, helt kan det ikke undgås, men det er ikke i en grad som det ellers kunne være. Hun skal først i institution i slutningen af januar, det lyder rigtig ...
... godt!
Hvis du eller din mand får influenza, så synes jeg ikke I skal isolere jer fra hende. Det vil hun jo slet ikke kunne forstå :) Men det er naturligvis en god idé at I ikke lige kysser hende og ligger tæt sammen med hende under den varme dyne osv. lige de dage, hvor I har influenza og er nødt til at holde jer i sengen. Håndvask er vigtigt og hvis I nyser, hoster osv. skal I gøre det i ærmet, så dråberne så vidt muligt ikke sendes ud i luften.
Man smitter mest de første dage af sygdommen og vil normalt være smittefri, når man ikke har haft feber i et
døgn og i øvrigt føler sig rask.
Influenza A (H1N1) er i langt de fleste tilfælde en mild sygdom, der ikke bliver værre end almindelig influenza. Ligesom ved almindelig influenza vil nogle grupper være mere udsat end andre og man tilhører en risikogruppe, hvis man har nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme, diabetes, nedsat immunforsvar, eller er gravid.
Du kan et eller andet sted hverken gør fra eller til ... Du har allerede taget dig mange forholdsregler, du er meget opmærksom på din datter, hvordan hun har det osv. og hvis du eller din mand smittes så ja - så risikerer I naturligvis at smitte den øvrige familie, men for de fleste vil det som sagt være et mildt og helt almindeligt sygdomsforløb der ikke behøver give yderligere bekymring :)
Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, pas nu rigtig godt på hinanden og stort knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder






