Annonce

Annonce

Svar: Jalousi - 3 år, 11 mdr.


9. november 2009

Kategori:
Alder:
3 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Dorthe

Jalousi mellem søskende er normalt. Der er ingen tvivl om at barn nummer to altid er påtrængende uanset om man vil det eller ej og der er ingen tvivl om at jeres ældste dreng på mange måneder føler sig tilsidesat. Det stammer helt tilbage fra lillebror blev født, det er ikke noget nytilkomment. Jeres ældste dreng føler ikke at han er den foretrukne og han føler ganske sikkert at han nogle gange er usynlig eller skal gøre noget ekstra i forhold til sin rival, som lillebror er.

Lillebror har en rigtigt irriterende alder, når man er 1½ år, så åbner verden sig, han går nu, begynder måske at løbe, han viser mere og mere selvstændighed og egen vilje, protesterer højlydt, når storebror tager hans legetøj osv. Han ødelægger også ting, er ikke i stand til at passe på dem og så har han stadig brug for hjælp til rigtig mange ting. Hjælpes med påklædning, sidder stadig meget på skødet og du er naturligt meget omkring ham, hvor storebror skal klare flere ting selv.

Der er en konkurrence mellem de to og konkurrencen handler om at føle sig lige meget værd, om ikke mere værd end sin bror - det har de begge i sig og det mærker storebror mere nu, netop fordi lillebror er blevet ældre. Men for storebror, vil lillebror altid være en rival, fordi storebror var der først og han pludselig var tvunget til at dele jer med den lille.

Når man har to børn, hvor den ældste er meget krævende i sin kontakt, som jeg fornemmer at storebror er, så kan man som forældre godt komme i en situation, hvor det er svært at elske sine børn lige højt - han gør ofte det modsatte af hvad I vil have ham til, han lever ikke op til jeres forventninger om at lege med sit eget legetøj, lade lillebror være, kunne lege selv osv. og det sker, at man som forældre derfor begynder at møde barnet negativt og jeg får lidt på fornemmelsen at det måske er ved at ske hos jer ...

I skal derfor være meget opmærksomme på med at irettesætte og skælde ud hele dagen lang og det er rigtig vigtigt at I lige nu gør en stor indsats for at møde jeres ældste dreng igen, lade ham mærke at I er forbundet, at han har en ganske særlig plads og at igen kan måle sig med ham. Han er noget ganske særligt netop fordi han er den han er ...

Alle børn har brug for at blive set og hørt af deres forældre og det er vigtigt at man tager sig tid til at ...


Annonce

... lave noget med hvert barn på tomandshånd. Det behøver altså ikke altid være jer alle 4 der er sammen - I kan godt på skift lave noget hver for sig - to og to og det kan være rigtig godt at lave noget med storebror som man netop kan lave med ham, fordi han er den store - det kunne f.eks. være at tage i biografen - det er man for lille til, når man er 1½ år, men det vil man elske når man er 4. Det kunne også være at tage med far op at vaske bil - det er man også super god til når man er 4 men for lille til, når man kun er 1½ ...

Læg også meget mærke til hvordan drengene hver især reagerer, når I har det dejligt sammen med den anden. Man kan få en meget fin fornemmelse af, hvad der rent følelsesmæssigt foregår hos f.eks. den ældste, hvis I sidder og putter med den yngste, kilder ham, læser historie for ham osv... Læg mærke til hvor den store befinder sig, hvad han laver, hvordan han reagerer.

Jeg har en tidligere kollega der blandt andet i sit arbejde med børn i sorg, har haft stor glæde af at give barnet en særlig blød og rund sten i lommen. Det var måske en idé for jer at bruge dette.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det går ud på at finde en blød og dejlig sten, som er en "magisk sten". Når storebror føler sig overset, når han får lyst til at mærke dig, når han synes lillebror fylder for meget osv. så skal han komme og lægge stenen i din lomme. Han behøver ikke sige noget, bare lægge stenen i lommen og når han gør det, så ved du at han har brug for at blive krammet, brug for at blive set og du kan give ham masser af fysisk kontakt og nærhed, som han sådan trænger til og som giver lidt ro i forhold til lillebror.

Når man bruger dette, så er det naturligvis meget vigtigt at huske at stenen skal lægges i lommen hver dag så han altid har den på sig og det er også vigtigt at du ikke afviser ham, når han kommer med den, men ser stenen som et reelt behov for at mærke at du stadig er der for ham. Det er derfor vigtigt at du ikke sige "ikke nu skat, jeg skal lige .." eller lignende, men bare lige bruger ½ minut på at kigge ham i øjnene, give ham et knus og fortælle ham at du elsker ham. Nogle gange vil du kunne gøre det meget kort, andre gange kan du sætte dig med ham på skødet osv. Men det er vigtigt at han mærker at du er der for ham og ser ham.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med dem begge to.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce