Svar: Morsyg og kommanderende

---

Kære mor

Det lyder som om at I har en rigtig dejlig 3 årig dreng, som naturligt prøver lidt grænser - det skal børn gøre i den alder - og som også naturligt reagerer lidt på at han bor i to forskellige hjem, har to 'fædre' og at du nu er gravid og venter en lillebror eller lillesøster.

Han lyder til at være en kvik dreng med et godt ordforråd og umiddelbart god til at fortælle hvad han tænker og hvordan han har det. Det er super godt, det giver jo mulighed for at du kan reagere hensigtsmæssigt i forhold til hans behov. Jeg synes ikke det lyder som om at du er meget eftergivende og lader ham bestemme for meget, det lyder som om at I også har regler og at I sætter grænser, men naturligt fortæller ham hvorfor I siger nej osv.

Når jeres dreng siger "det er min mor" eller "jeg elsker kun mor", så er det for at se hvordan du reagerer (det siger han jo ikke til andre) - men det er også for at blive bekræftet i, at du er der for ham 100 pct. Den bekræftelse er der ikke noget i vejen med, det betyder ikke at du ikke siger det nok eller ikke viser din kærlighed tilstrækkeligt, men han har brug for at høre det og sådan har vi det jo alle sammen. Nogle gange har du sikkert også ekstra meget behov for at blive holdt om og få fortalt, at du er noget helt specielt og dejligt fordi du er dig - og jeg synes et eller andet sted ikke at det er frækt og uartigt at han siger sådan, men snarere et plus, at han direkte fortæller at mor er hans behov.

Selvom han er god til at tale og mestrer sproget godt, så er han stadig ikke i stand til at nuancere sig og beskrive sine følelser ...

---

---

... og tanker på et lidt dybere plan. Han kan sagtens lære at sige "be om", "må jeg gerne", "undskyld osv. det er let at lære disse sætninger. Det der er svært, er at lære hvordan man spørger ind til andre, hvad man kan sige der gør andre glade og hvad man kan sige, der gør andre kede af det. Det er svært at lytte og lære hvordan man følelsesmæssigt påvirker andre og det lærer man kun ved at prøve sig frem.

Derfor skal du naturligvis bekræfte at du har samme følelser overfor ham, som han har for dig: "Jeg synes også du er min skat, jeg er så heldig at jeg har 3 skatte, dig, "far" og "baby" og så kan I tale om, hvor fantastisk det er, at man kan elske flere på en gang.

---

---

Det er også rigtig godt at I, som du også beskriver, lader "far" og søn gøre en masse ting og det er okay, at "far" en gang imellem også forklarer at han bliver ked af det, fordi han jo også elsker ham osv. Det er meget fint det du fortæller at I gør. En måde at bryde det på, så han ikke bliver hængende i "jeg elsker kun mor" kunne her være at din kæreste eller du tog fat i ham, kildede ham, lod som om at I spiste ham "hvad siger du din lille bøllespire, vil du kun have mor, vil du ... så skal du kildes skal du ..." eller lignende. Så han mærker den tætte fysiske kontakt, nærheden og oplever noget sjovt - at være fysisk sammen med jer.

Jeg er helt enig med dig i at man skal vælge sine kampe og jeg synes det lyder som om at I gør jer nogle rigtig gode overvejelser i forhold til din lille dreng :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke til jer alle sammen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---