Brev:
Opdragelse og måltider
Kære Helen!
Ja så er vi her igen efter en "lille" pause ;-) Nu er vi så der, at vi godt kunne bruge et par råd omkring kost og opdragelse. Jeg har læst nærmest alle dine svar på det område, men jeg har behov for noget ret konkret, så nu prøver jeg...
Vores søn er nu 2 år og 2 mdr, han trives og har det rigtig godt. Alle synes han er SÅ dygtig og kvik - bedsteforældre, venner, personalet i vuggestuen og selvfølgelig os selv:-) Så jeg er faktisk ikke bekymret for om han trives, det gør han. Men han spiser ikke, han har egentlig aldrig været superinteresseret i mad, men det er gennem de sidste 3 uger tiltaget. Han har herhjemme været meget selektiv længe, men har spist meget i vuggestuen, hvilket han ikke gør mere.
Til morgenmad spiser han max. en halv portion havregrød, vi har prøvet med rugfras, müsli, havregryn med mælk, hjemmebagte havregrynsboller og intet duer. Nu er vi landet på havregrød, fordi det er her der er størst sandsynlighed for at han spiser noget. I vuggestuen får de en rugbrød og noget frugt til formiddagsmad, hvilket han får. Herhjemme i weekenderne spiser han intet.
Frokost...suk... intet herhjemme i weekenderne - ligegyldigt om det er rugbrød, havregryn med mælk eller en rest fra dagen før. I vuggestuen spiser han heller ikke ret meget mere til dette måltid. Eftermiddagsmad er i vuggestuen bolle og frugt som han ikke spiser, heller intet herhjemme - kun kiks hvis han fik lov, men det gør han ikke.
Før-aftensmad prøver vi at stille en rugbrød frem sammen med lidt frugt og nogle grøntsager. Her er vi nogle gange heldige, der ryger lidt ned.
Aftensmad...suk igen... intet de sidste par uger. Han plejer at være glad for pasta men dette kan vi heller ikke få i ham mere. Vi tænker generelt meget over hvad vi får - altså altid en ting han godt kan lide - fx. ris og pasta eller groft brød. Tænker også over at det skal være adskilt på tallerkenen og den ikke bliver overfyldt, for så går han helt i baglås. Der er også altid nogle grøntsager, han kan lide (og nogle han ikke kan) og mht. kød har vi forsøgt med ALT, men nej.
Har du nogle råd i forhold til ovenstående? Jeg tænker, at det formentlig er en periode, som han forhåbentlig snart er igennem.
Det vi er tvivl om, er følgende:
Der er nogle enkelte ...
... madvarer, som han er helt vild med (alle sammen mindre lødige selvfølgelig...) og disse kan han bare spise og spise af. Fx. den anden dag hvor jeg havde lavet en pølsemad, han piller pølsen af og spiser den uden rugbrød. Herefter gav jeg ham lov til at spise al den pølse han kunne, fordi jeg håbede at der kunne glide lidt med ned af det "gode". Det gjorde der dog ikke!
Er han gammel nok til at forstå at man siger "Nej du får ikke mere pølse før du har spist din rugbrød"?
Og hvis han så ikke spiser mere, er det så ok? Tilbyder man ham så noget senere, eller er det ved de faste måltider?
Og hvordan tackler vi måltiderne, så vi har fokus på det rigtige - jeg vil gerne undgå et kræsent barn, men er faktisk i tvivl om, hvor meget jeg kan forlange af ham nu?
Han har tendens til at blive meget ked af det / frusteret / vred / hysterisk, når vi skal spise. Både morgen- og aftensmad. Han går lige ud i køkkenet og kigger og uanset hvad begynder han at græde, kaster sig på gulvet, råber nej og vil se fjernsyn. Bliver endnu mere vred, når vi siger "nej nu skal vi spise". Hvordan tackler vi disse situationer?
Det vi gør nu er at tage ham op, forsøge at snakke med ham om det, men han er nogle gange helt i en anden verden. Andre gange kan det være en lille bitte ting ved bordet, der ødelægger alt for ham og han vil ned og går så ind i stuen og kaster med sit legetøj. Jeg synes vi kan rumme det, men efterhånden er det svært, fordi det har stået på så længe.
Oven i er jeg gravid (snart 12 uger henne -juhuuuu) og har kvalme og kaster op, så mit overskud er lig nul. Farmand hænger på næsten det hele herhjemme, har også travlt på arbejde og får noget medicin, der gør ham rigtig træt, så ja kan ind i mellem blive i tvivl, om det er det rigtige at få en til;-)
Så ja vores situation er også lidt anderledes og det mærker han jo helt sikkert - har haft en periode hvor han var helt vild morsyg og det er selvfølgelig fordi han kan mærke nogle ting ikke er som de plejer. Men det er spørgsmålene om opdragelse i forhold til maden, og hvordan vi reagerer og forhåbentlig kan undgå det her meget kræsne barn, som vi lige nu har, jeg skriver til dig for at få svar på.
Jeg håber du kan overskue mit laaaange brev...;-)
Kærlig hilsen
fra os
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.