Annonce

Annonce

Brev:

Hvor meget mad til tvillinger?


6. november 2009

Alder:
6 mdr.

Hvor meget mad til tvillinger?

Kære Helen

Jeg har tvillinger, som nu er 6,5 måned gamle. De blev født efter 38 uger, og var små ved fødslen hhv 2475g og 2860g.

Jeg har ammet begge drenge, og de har taget fint på de første 5 måneder. De sidste par måneder har jeg givet dem gradvist mere grød/mos. Vi startede langsomt, og deres dag ser nu således ud:

7.30: Vågner og får mad
10.00: Frugtmos og vand
10.15 - 12.00: Lur
12.00: Grød og derefter bryst
15.00: Bryst
15.00 - 16.00: Lur
18.00: Grøntsagsmos og derefter bryst
19.15: Bryst og i seng
De vågner 1-2 gange om natten og får bryst, men sover derudover fra 19.30 - 7.30

Ved hvert måltid får de tilbudt så meget grød, som de vil have, selv om det ofte kun er mellem 5 mundfulde til 0,5 dl og derefter så meget bryst som de ønsker.

Jeg skal begynde at arbejde på mandag, og min mand vil så være hjemme og passe drengene. Jeg kan derfor ikke amme dem om dagen længere.

Vi har igennem den seneste tid tilbudt dem modermælkserstatning i stedet for bryst i løbet af dagen. Vi startede med et måltid af gangen.

Problemet er, at de ikke vil drikke mme - hverken af flaske eller af kop. Hvis de bliver lagt til brystet, spiser de, så ...


Annonce

... det er ikke fordi, de er mætte, at de afviser mme.

De har igennem den sidste måned stort set ikke taget på, og det bekymrer mig meget, da de i forvejen er små.
De vejer nu 6700g og 7500g.

Mine spørgsmål er:

- Hvor meget grød/mos må de få ved hvert måltid?
- Har du nogle tricks til, hvordan vi får dem til at drikke mere mme?

Vi har forsøgt, at give mme inden mos/grød, men det vil de heller ikke have. Vi har forsøgt med forskellige typer mme samt en enkelt gang at blande lidt sukkervand i. Intet hjælper.

De er meget glade for vand, som de kan drikke både af kop og tudkop.

Min største dreng (som var mindst ved fødslen) er yderst aktiv. Han kan selv sætte sig op, og kan kravle (selv om det kun er baglæns indtil videre).

Min anden dreng, som også er den mindste, og har mindst appetit, har ikke samme energi. Han vil helst ligge på ryggen og kigge på sine hænder eller fødder eller lege med et stykke legetøj. Han vil kun lege fysiske lege, hvis vi leger med. De er dog begge glade, de taler meget og virker ikke som om de mangler energi. Jeg er imidlertid alligevel bekymret for, om de får mad nok.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Michelle

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.

Varme i barnevogn

Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce