Annonce

Annonce

Svar: Hvor meget mad til tvillinger?


6. november 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Michelle

Tak for dit brev og velkommen til :)

Nu hvor dine drenge er blevet 6 måneder gamle og far skal til at tage over, så er det helt relevant at de begynder at spise mere rigtig mad i løbet af dagen.

Deres mælkebehov er fortsat stort og det vil være rigtig godt, hvis far kunne tilbyde dem en flaske ... Du kan naturligvis godt sikre dem mælk nok ved at amme dem, når du er hjemme, men det vil betyde at du ikke vil kunne få din nattesøvn og den har du jo også brug for, når du skal være frisk på arbejde. Så en flaske eller to i løbet af dagen kunne være ønskeligt - om ikke andet, så vil de måske drikke mme af kop.

Det kan jo handle om at de ikke kan finde ud af teknikken på flasken og derfor spytter den ud, gumler på den osv. Det kan også handle om at de ikke bryder sig om smagen af erstatning og her er det en udmærket idé at komme sukker i mme for at søde det lidt. Modermælk har en noget sødere smag end mme. Det kan også hjælpe at skifte til et andet mærke mme, da de smager meget forskelligt.

En dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Amningen her springer du allerede over - den erstattes normalt med en flaske, men i stedet kan de måske få lidt mme af en kop - det giver mere plads til frokosten.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på, agurk og lignende, vand af kop.

Flaske og puttes til ...


Annonce

... middagslur ca kl. 14, tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur de har sovet. Det lyder som om at de tager deres længste lur om formiddagen ...

Eftermiddag 16: Tilbydes en lille smule frugtmos, evt. lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på - ammes når mor kommer hjem, det er en dejlig måde at mødes på igen.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med brødskorper, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Midt nat 03: De fleste børn vil normalt kunne springe denne amning over i 6 måneders alderen, men det er ikke sikkert at dine drenge vil kunne det, når de skal undvære amningen om formiddagen ... Du må forsøge dig lidt frem. Det ville være dejligt, hvis du kunne regne med at sove 5-6 timer fra 23-24 til 05 næste morgen.

Det kan være en trøst at give, at det nogle gange hjælper at mor er helt væk. Det lykkes nogle gange for fædre og andre der passer at få barnet til at tage flasken fordi amningen jo er udelukket og hele situationen er en anden end den plejer at være.

Med hensyn til drengens forskellige motoriske udvikling, så behøver dette ikke betyde noget, men kan sagtens bare være at også tvillinger er forskellige og udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempo...

Det kan godt være at drengene ændrer lidt rytme, når far begynder at passe dem og mor ikke er hjemme til at amme inden middagslur ... Jeg håber at ovenstående plan hjælper lidt på vej og viser, hvad I kan tilbyde drengene nu :)

Fortsat held og lykke med dem.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce