Brev:
Hvordan kommer vi videre?
Kære Helen
Du har tidligere hørt en del om vores madproblemer hos vores lille dreng. Det er heldigvis blevet bedre og han protesterer ikke længere over flasken. Mælkemængden er steget lidt og det går også bedre med skeen.
Nu ser det sådan ud:
Morgen 7.30-8 vågner og får en tår vand
Morgen 8-9: flaske
Puttes til lur ca kl. 9.30
Frokost 12-12.30: grød af majsmel el. boghvedemel (med frugtmos) + vand efterfulgt af flaske
Puttes til lur ca. 14.00
Eftermiddag ca. 16.30: grøntsagsmos + vand efterfulgt af flaske
Sen eftermiddag/tidlig aften: lille lur
Aften ca. 20.30: flaske
Jeg synes vores rutine fungerer godt og han er en tilfreds lille fyr. Han spiser ca 1 dl pr. skemåltid og den samlede mælkemængde er ca 800 ml. Det er jo ganske fint. Han får d-dråber og jern (han er jo lidt præmatur) til frokost. Hans vægt er stagneret, men det er ok siger lægen.
Men nu bliver han snart ½ år og vi skulle jo gerne i gang med et lidt mere udvidet madsortiment. Jeg ved bare ikke hvordan vi skal starte.
Problemet er at han fortsat kaster op. Vi har nogenlunde styr på mælken, men skemaden ryger ofte op igen. Jeg har prøvet langsomt at give maden mere struktur, men det er som om det sætter sig fast i halsen på ham. Grød af hirse- eller boghvedeflager går ikke og jeg bruger ca halv mængde af melet til den øvrige grød. ...
... Grøntsagsmos skal blendes grundigt og tilsættes godt med MME. Alt skal have konsistens som yoghurt eller kan han ikke få det ned. Og alligevel får han tit opkastfornemmelser under måltiderne. Jeg giver ham meget små skefulde og giver ham tid til at synke maden, men lige meget hjælper det. Nogle dage er værre end andre.
Han virker fortsat ikke særlig interesseret i mad og giver kun svagt udtryk for sult. Nogen gange føler jeg at han kun spiser for min skyld. Og selvom vores rutine fungerer, er der ofte ikke timer nok i døgnet til at nå alle måltider. Tit bliver klokken 21.30 inden han får den sidste flaske hvis det hele har skubbet sig fordi han ikke har gidet spise. Og så er han altså træt. Derfor har vi nok en tendens til at give ham mad inden han selv siger til. Det er jo heller ikke godt…
Hvordan kommer vi videre? Og hvor længe skal mælken være hans primære mad? Kunne vi evt. skære ned på den så der bliver mere plads til anden mad?
Helen, jeg bruger rigtig meget krudt på at kigge på klokken og tælle ml, og i det hele taget fylder maden meget for mig. Det er en ond cirkel og jeg bebrejder mig selv for en del af problemerne. Jeg ville sådan ønske at få en afslappet forhold til hans mad. Det bliver jo ikke nemmere og jeg er bange for at det forplanter sig til når han bliver ældre.
Håber du har et par gode råd.
Hilsen Helle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.