Annonce

Annonce

Svar: Søvnen om natten bliver dårligere og dårligere


26. oktober 2009

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rikke

Det er meget normalt at børn i 3-4 års alderen begynder at få mareridt, vågner om natten med gråd, kalder, søger deres forældre og er bange for at sove alene. Det er faktisk oftere drenge der har mareridt, end det er piger ...

Alle børn der vågner af en ond drøm skal naturligvis trøstes og beroliges og det kan være en god idé at overveje, hvor meget uro, man laver, når barnet vågner. Det kan f.eks. være en god idé at give barnet en natlampe på værelset som lyser dæmpet, men alligevel nok til at barnet kan orientere sig - i stedet for at tænde lyset på værelset, når man kommer derind. Det kan også være en god idé at have et glas vand stående parat og så tilbyde ham en tår vand (det kan være med til at holde ham lidt til virkeligheden) og så berolige med få ord og putte ham igen.

Det er, som I også gør, en god idé at lade døren til værelset stå på klem eller være helt åben, så han helt klart fornemmer at han kan komme ind til mor og far, hvis han har behov og at han ikke er overladt til sig selv.

Det er sådan at drømme skabes ud fra de ting han oplever i hverdagen, drømme er en bearbejdelse af dagens oplevelser. Det er også sådan at børn i jeres drengs alder, ofte har meget svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Det er derfor meget vigtigt at I sørger for at han ikke ser voldsomme udsendelser i TV, at I overvejer, hvad I diskuterer og taler om over middagsbordet osv. fordi børn i denne alder ofte kan opfange og misforstå forskellig ting.

I skal også være opmærksomme på at visse tegnefilm virker meget skræmmende på nogle børn, så hvis han ser Disney sjov i fjernsynet hver fredag, eller ser tegnefilm i fjernsynet om morgenen inden I skal af sted eller lignende, så kan det være en god idé at slukke for dette så han ikke får disse stimuli. Tegnefilm kan virke meget voldsomme på børn - også tegnefilm, som vi normalt betragter som harmløse. Det behøver ikke være tegnefilm med monstre, superhelte og andet, det kan være en disney film, hvor ting levendegøres, hvor kaffekopperne danser rundt og pludselig har følelser. Hvis man ikke forstår det og ikke kan forholde sig til at det er leg og ren underholdning, så kan man godt blive bange ...


Annonce

... og drømme meget om det om natten.

Det er også sådan at der foregår mange tanker i hans lille hoved, som han naturligt har svært ved at sætte ord på og hans søgning mod jer og soveværelset kan sagtens handle om at han snart skal være storebror. Jeg ved fra dit tidligere brev at du er skilt fra hans far, at han bor hos far hveranden uge og at du har en ny kæreste, som jeg formoder du nu skal have barn med. Hele denne situation stiller naturligt nye spørgsmål for jeres dreng - skal han flytte fra den ene til den anden imens den lille bor et sted? Er han ligeså meget værd som den lille ny? Har han ligeså stor betydning, vil han være lige så elsket som den lille?

Han vil naturligt ikke kunne sætte ord på disse tanker, men følelserne kan han sagtens have og det kan godt gøre at han lige nu virker ekstra tryghedssøgende og morsyg. Han kan ganske givet også godt mærke at du bliver lidt irriteret på ham, du synes det er lidt irriterende, at han ikke bare lægger sig til at sove, du er højgravid og mangler overskuddet og det kan han naturligvis godt mærke. Det hjælper ham ikke, faktisk gør det ham kun endnu mere klyngende og dig mere og mere frustreret ...

I stedet for at du skal rende i pendulfart mellem hans værelse og soveværelset, kunne du så ikke lade ham komme ind på en madras på gulvet i soveværelset. Han skal stadig puttes i sin egen seng og forbinde den med stedet han skal sove, men når han vågner om natten og gerne vil være sikker på at I er der for ham, så lad ham trisse ind på madrassen med sin pude og sove videre der.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når den lille ny kommer, så vil det samtidig gøre at han ikke føler sig udenfor - han har ligeså meget ret til at være i soveværelset som den lille ny har. Og du slipper for at gå ind til ham, kan blot berolige ham med ord "jeg er lige her, sove nu" eller hvad du nu kan sige, evt. give ham en hånd at holde i og så sove videre.

Lyset på jeres repos udskiftes med natlys på hans eget værelse. Smørhullet i dobbeltsengen udskiftes med en madras på gulvet.

Håber du kan bruge mine tanker videre, i hvert fald hjælper det ofte at få en forklaring på, hvad der måske sker ...

Rigtig meget held og lykke - også med den forestående fødsel :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce