Svar: Hvad må hun spise? - 6 mdr.
Kære Pelot
I princippet må din datter gerne få små brødhapsere og kogte grøntsager i stykker, hvis hun kan spise mad med bid i. Det er dog sådan, at hun stadig har brug for en del energiberiget mad og det er lettere at komme en skefuld fedtstof i en grød, end det er på mad i bidder ...
Samtidig er grød og mos rigtig godt til at holde maven igang og hun har lettere ved at optage næringen fra den mosede mad, hvor mad i stykker skal tygges godt igennem for at tarmene får det fulde udbytte trukket ud. Så helt at overgå kun til mad i stykker, vil jeg umiddelbart ikke anbefale.
Men der er jo intet i vejen for at du giver hende grøntsagsmos på brødet som smørbart pålæg, eller moser kartofler og andre grøntsager med en gaffel, ligesom du også kan give hende lidt ris i mosen, for at give den mere bid.
Der er heller ikke noget i vejen for at du giver hende havregrød af grovvalsede havregryn eller laver en grød blandet af forskellige gryn og grødtyper, for at få en grød med mere bid ... det er i princippet kun fantasien der sætter grænser.
Rå havregryn med mælk - nej, det er hun altså for lille til endnu :)
Du kan bage nogle boller til hende, hvorpå du også kan komme forskellige typer af grøntsagsmos, frugtmos, eller måske lidt ost.
Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op ...
... svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
----------------------------
Det er helt fint at hun gerne vil have det hun ser I spiser, hvis du f.eks. laver en bagt kartoffel og kommer lidt smør i den, så må hun gerne spise det. Du kan også lave lidt kødsovs, hvor det hakkede kød har stået og små simret i lidt tomatsovs med lidt milde krydderier som timian og oregano - det kan hun også få på sin grøntsagsmos. Det er således en rigtig god idé netop at pifte mosen op med lidt af jeres mad og give hende mad der smager af noget.
Du kan lave mos af stort set alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.
Så prøv at varierer grød og mos så meget som muligt, så din datter oplever at skemad også kan være rigtig godt. Det er altså bedst at hun får det ... så prøv at mixe både maden med bid i, jeres mad og så den mad der passer til hendes alder.
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!







