Svar: Vågen 3 timer af gangen, ok ?
Kære Jane
Som udgangspunkt vil børn vågne, når de ikke behøver sove mere og vil sove, når de er trætte og behøver søvn. Man må et eller andet sted tro på, at børn har en naturlig evne til at regulere dette ...
Det er dog også sådan at børn i perioder, kan være så optaget af verden og hvad der sker omkring dem, at de 'ikke vil gå glip af noget' og derfor har rigtig svært ved selv at mærke deres behov for søvn. Derfor må man nogle gange arbejde på at skabe en lidt fast rytme for barnet, så det får de lure det skal have. Lurene er nemlig vigtige for at få bearbejdet alle dagens oplevelser og blive klar til nye udfordringer.
Normalt vil børn i 4 måneders alderen have behov for 3 lure dagligt, ofte fordi de sover kortere lure end tidligere. Men det er klart, at hvis man har et barn som sover 2 lange lure i løbet af dagen (f.eks. 2 x 2½ time) og også sover en god lang nattesøvn, så skal han naturligvis også have lov til at være vågen og aktiv ind i mellem og her må din dreng gerne være vågen i 3 timer - han kan jo ikke sove hele tiden.
Samlet set vil hans gennemsnitlige søvnbehov ligge på ca 15 timer i døgnet, det svarer normalt til ca 5 timers søvn om dagen og 10 timers søvn om natten - afbrudt af mælkeindtag. Som jeg læser dit brev, så ...
... sover din dreng 11 timer om natten og mellem 2-3 timer samlet om dagen - altså 13-14 timer samlet i døgnet og det er nok lidt i underkanten i forhold til hans alder ... Derfor ville jeg normalt anbefale at du forsøge at få en 3. lur ind sidst på dagen, så han lige fik powernappet bare en ½ time ekstra ...
Modsat skal man jo også se på hvordan han trives og hvis han sover godt, er glad når han er vågne, aktiv, smilende, udvikler sig godt, spiser godt, vokser som han skal osv. så må det være sådan - så trives han jo som tingene er og det er så det. Det er altid gennemsnit, når man taler om søvn og søvnbehov og det betyder jo at nogen sover mere, men andre sover mindre ... I sidste ende er man nødt til at se på det enkelte barn og se på hvordan han trives.
Så kort sagt, hvis barnet trives med to lure, er glad og tilfreds og udvikler sig godt, så må man gå ud fra at barnet sover det barnet behøver at sove. Men har man et barn som græder om aftenen, tydeligt er overtræt, har svært ved at overgive sig til søvnen, svært ved generelt at lade roen falde over sig osv. så er det nok en meget god idé at arbejde på en 3. lur sidst på dagen. Det er det de fleste børn i din drengs alder har brug for.
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











