Svar: Start på grød - hvordan?
Kære Michelle
Det er faktisk meget almindeligt at børn kan stagnere lidt i deres vægt lige der, hvor de skal igang med overgangsmaden. Netop fordi de, præcis som du skriver, lige skal igang, ikke spiser så meget i starten og stille og roligt fyldes de så op. Mælkemængden skal i starten være den samme som den plejer, det er skemaden, der ligesom skal til at fylde lidt ekstra og dermed give lidt mere mæthed.
Der er i princippet ikke nogen faste regler for hvordan man starter op. Jeg anbefaler normalt at man starter med lidt grød og starter op i løbet af dagen, f.eks. til frokost og når de fungerer fint og barnet har lært sig teknikken, maven fungerer osv. så øger man til to måltider dagligt og begynder så med lidt grøntsagsmos til aften. Det er langt bedre at give ½-3/4 dl. grød eller mos 2 gange dagligt og følge efter med mælk end det er at give en større mængde grød og mos og barnet så afviser mælken efterfølgende.
Man kan sagtens blande grød og grøntsager, f.eks. bruge risgrød som basis, hvis barnet er glad for det og så bruge f.eks. grøntsagsmos som topping. Men man kan også bare forsøge sig med grøntsagsmos som den er og i starten vælge milde grøntsager som f.eks. en mos af kartoffel og gulerod - udgangspunktet kan være lidt af de grøntsager I andre spiser om aftenen.
Små børn skal have tid til at vende sig til smagen og tid til at finde ud af teknikken med at spise med ske. Når man starter når barnet er 4 måneder, så er det ekstra vigtigt at give det tid, din datter skal have mange smagsprøver inden hun helt finder ud af, hvad det er og inden du kan regne med om hun kan lide det og er glad for det du giver hende.
Du spørger omkring vælling og det er bestemt også en mulighed at give hende en flaske aften eller sen aften. Fordelen ved dette er at hun her får en rigtig stor mængde, de fleste børn vil sagtens kunne drikke 180ml eller mere og det mætter naturligvis mere end 10 skefulde mos ... Men vælling er ikke noget man behøver at give, det kommer helt an på, hvad du har lyst til og hvad du fornemmer kan virke for jer.
Hvis din datter sover op til 6 timer i træk om natten, så er det helt naturligt at hun om dagen har brug for nogle gange at spise hver 2 time for at få nok. Du må et eller andet sted tro på, at hvis du lader hende spise, når hun viser behov, så får hun hvad hun har behov for. Du skal dog være opmærksom på at hun får den lidt fede og mættende mælk med ud og det er stadig vigtigt at hun spiser forholdsvis længe på et bryst af gange og ikke spise lidt fra den ene side og lidt fra den anden.
Med hensyn til allergi og skemad og anden mad/mælk end modermælk, så skriver sundhedsstyrelsen:
"Spædbørn, hvis forældre og/eller ældre søskende har/har haft sikker allergisk sygdom (astma, høfeber, børneeksem, fødevareallergi) evt. kombineret med forhøjet navlesnors IgE, har en øget risiko for at udvikle allergisk sygdom. Flere undersøgelser har vist, at man hos børn med særlig risiko for ...
... allergiudvikling kan nedsætte, men ikke fjerne, risikoen for udvikling af fødevareallergi, hvis børnene ernæres udelukkende
med modermælk og/eller højt hydrolyserede modermælkserstatninger i de første 4 levemåneder".
De skriver endvidere "Der er ikke dokumentation for effekt af diæt til barnet efter 4-måneders-alderen ... Efter 4-måneders-alderen kan – og bør – allergidisponerede børn ernæres
som andre børn uden specielle kostrestriktioner".
Ovenstående er citater fra "Anbefalinger for Spædbarnets ernæring, sst. 2005".
Det er altid svært at vide om barnet vågner på grund af sult eller naturlig uro, der kan forklares med udviklingsspring eller andet... Men ud fra det faktum at din datter ikke har taget helt det på hun behøver og samtidig søger brystet mere hyppigt, så lyder det umiddelbart som om at hun godt kunne bruge lidt ekstra mad og det lyder derfor relevant at sundhedsplejersken har sagt, at du skal begynde med lidt skemad.
Alternativet kan være en flaske, som du også selv er inde på og du må som sagt gerne supplere hende med en flaske til natten, hvis du tror det kan give jer lidt mere ro.
Et forslag til en dagsplan kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen - ammes evt igen inden I står op. Det kan være en dejlig måde at vågne på.
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: En lille smule grød, ren grød eller evt. med lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13. Tidspunktet afhænger naturligt at hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16-17: Ammes
Sover sin 3. lur
Aften 18: En lille smule grød eller grøntsagsmos eller måske en blanding af begge dele, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20 - igen afhænger tidspunktet af hvor sent den 3. lur ligger
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske, som spises mere eller mindre i søvne
Midt nat: Evt. amning
Du skal give det tid, som sagt skal hun have tid til at lære teknikken og det tager normalt lige længere tid at komme igang, når man starter med skemaden i 4 måneders alderen - men det er helt okay at starte der, hvis barnet fysiologisk har behov og er parat og det lyder som om at din datter faktisk er parat ...
Det er godt at starte med grød af ris, majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Det lyder som sagt som om at din datter er godt igang :) Det er dog vigtigt at du ikke propper hende, men lader hende få f.eks. ½ dl. af gangen og så i stedet giver 2 gange dagligt og følger efter med mælk. På den måde sikrer du at hendes mave kan følge med og at hun samtidig får lidt variation af fødevarer.
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor








