Svar: Sut og sutteflaske
Kære Gitte
Generelt anbefales det at man skifter sutten ca hver 5-6 uge og i takt med at barnet vokser. Almindelige sutter bliver ofte lavet så de ikke kun ændrer størrelse, men også ændrer lidt form og facon, så de passer til barnets ændrede mundhule og behov for at bruge sine læber, tunge osv. mere - der er altså forskel på sutte børn bruger for de er 6 måneder og sutten de bruger efter 6 måneder, hvor de ofte mundmotorisk er i gang med skemad osv.
Med hensyn til flaskesutter er det naturligvis lidt anderledes, men fortsat anbefales det at man skifter i takt med at barnet vokser. Nu har børn dog ikke flaskesutten så længe som de ofte har en almindelig sut, og hvis din datter kun vil drikke sin flaske med den lille sut - så fred være med det. Det er et spørgsmål om et par måneder, så skal flasken helt vænnes fra og man kan jo sige, at mors bryst jo heller ikke ændrer størrelse i takt med at barnet vokser ...
Fra nu af og frem mod 12 måneders alderen anbefales det at hun får 400ml mme dagligt fordi hun derved får sit jernbehov dækket. Det passer ofte sammen med 2 flasker i døgnet og derudover den mængde mælk der naturligt indgår i maden, kan drikkes af kop osv.
Det vil ofte være sådan at de to flasker ligger aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen, så det er flaskerne i løbet af dagen der nu forsvinder helt. I stedet skal hun have flere mellemmåltider og her kan hun meget fint få f.eks. lidt tykmælk, neutral yoghurt eller A38.
Et forslag til en dagsplan lavet ud fra dine tidspunkter se således ud:
Morgen 7.30-08: Havregrød, vand, mme eller sødmælk af kop
Formiddag 09.30-10.00: ½ ...
... bolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.
Formiddagslur uden flaske
Frokost 12: Rugbrødshapser med smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret med kogte grøntsager, pastaskruer, stykker af frikadelle og lignende, vand af kop.
Puttes til middagslur uden flaske.
Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, müsli (uden honning og chokolade), revne æbler eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, vand af kop.
18.00: Aftensmad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags - får det I spiser. Det kan være en god idé at lade hende spise selv og så følge efter med noget på ske. Hun mestrer ikke skeen endnu, men kan fint spise med fingrene og med en gaffel. Vand, sødmælk eller mme af kop.
Suppleres evt. med lidt frugt, evt. en frugtgrød eller anden grød som godnatgrød, så du er sikker på at hun går mæt til ro.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften eller tidlig morgen: Flaske
Som du kan se må du gerne begynde at give hende almindelige komælksprodukter - lavet på sødmælk, altså med 3,5% fedtindhold.
Hun kan ikke spise med ske, men prøv med gaffel. Hjælp hende maden på gaflen og lad hende selv forsøge at føre den ind til munden.
Nogen synes det fungerer bedst at give barnet en flaske sen aften mere eller mindre i søvne og så bare lade hende sove videre. Andre oplever at det er bedst at lade barnet melde sig selv, når der er behov - det vurdere I selv.
Flasken stoppes normalt helt i 12-14 måneders alderen, senest når barnet er 18 måneder.
Fortsat held og lykke, håber du hermed er hjulpet videre på vej:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








