Svar: Sprogudvikling - 18 mdr.

---

Kære Camilla

Det er meget almindeligt at børn der har haft gentagende mellemørebetændelser, har fået lagt dræn osv. kan være lidt forsinket i deres sproglige udvikling, simpelthen fordi de har svært ved at høre nuancerne i sproget. Det sammenlignes ofte med at vi andre skulle høre alt med vat i ørerne ...

Det er dog vigtigt at jeres dreng har lyst til at kommunikere og forsøger at gøre sig forståelig og det lyder til at være tilfældet hos jer :)

Børn gennemgår jo en enormt stor udvikling rent sprogligt. En 8 måneders barn vil f.eks. begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. Når barnet er 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger "de" i stedet for "se".

Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Det lyder ikke som om at jeres dreng er begyndt at kalde på mor og far og det er vigtigt at I bruger disse betegnelser om hinanden. Far udtales ofte "bar" og mor som "maaa" eller "mo". Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.

Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.

Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).

Nogle børn taler ...

---

---

... meget, når de er kun 1½ år gamle, andre børn taler ganske lidt, når de er 2 år gamle. Ofte vil det også være sådan, at børn der taler lidt langsommere end gennemsnittet måske har andre styrker - ofte motoriske styrker. Man taler som regel først om en afvigelse, hvis barnet er mere end seks måneder bagud i forhold til den gennemsnitlige udvikling.

Det vigtigste hos jer lige nu er at I oplever at der hele tiden sker en udvikling, I skal lægge mærke til at jeres dreng udvikler sproget og støtte ham i dette, så godt I nu kan.

Det gør I blandt andet ved ikke at stille spørgsmål han skal svare på som "Kan du sige ...?", men i stedet ved at gentage ordene igen og igen i flere sammenhænge. Så han hører ordet brugt flere gange. F.eks. ordet mælk - han er tørstig du du siger "Vil du ha en tår mælk, nu hælder mor mælken op i glasset, så kan du drikke din mælk, mmm mælk smager dejligt" osv. så ordet mælk bruges flere gange.

På samme måde skal du gentage og vise at du forstår ham, når han selv forsøger at sige ordet. Han siger f.eks. "mæ" for ordet mælk og du svarer "ja det er mælk, dejlig mælk", så du ikke retter på ham men lader ham hører ordet igen og samtidig viser at du har forstået ham.

Sid med ham på skødet og læs bøger hvor lyden fra din mund kommer bag hans ører, så hører han nemlig bedst.

Man bør søge hjælp hvis:

- Et barn på 6 måneder ikke pludrer og ikke reagerer på andres tale.

---

---

- Et barn på 1½ år slet ikke er begyndt at bruge ord og forsøger at kommunikere

- Et barn på 2 år, kun bruger meget få ord til at give udtryk for sine behov.

- Et barn på 3½ ikke siger sætninger på mindst 3 ord

- Et barn på 4 år udtaler mange ord forkerte eller sætter ord sammen i en forkert rækkefølge.

- Et barn på 4-5 år ikke kan fortælle sammenhængende om noget det har oplevet

Der er i hver kommune ansat en talepædagog og denne er også tilknyttet de enkelte institutioner. Derfor er pædagoger i vuggestue og især i børnehave meget opmærksomme og kan henvise, hvis de oplever at et barn har behov for ekstra sproglig støtte.

Du kan også altid selv ringe til kommunens talepædagog og bede om at få en vurdering og gode råd i forhold til hvornår du skal reagere.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---