Svar: Madkamp på grund af følsomme svælgreflekser
Kære Helle
Ja, det er den mest vidunderlige lyd, når ens barn ler højt og klukkende - det er så fantastisk :)
Det lyder som om at I har fundet en nogenlunde rytme for dagen hvad angår skemad og mælk og det lyder også som om at du har en dreng, der skal have lidt mere tid - og det er naturligvis helt okay.
Du skriver ikke hvad grødtyper du laver, men i første omgang tænker jeg at det kunne være godt, hvis du forsøge med lidt grød lavet af flager. Det giver en lidt mere fnugget konsistens og er en god overgang til mad med lidt mere modstand, lidt mere grovhed. Du kan købe f.eks. hirseflager, boghvedeflager eller quinoaflager og forsøge med dette. Du må gerne variere yderligere ved at tilsætte lidt forskellig frugtmos som topping - det skal være kogt mos eller mos fra glas.
Jeg vil også anbefale dig at du stille og roligt forsøger med lidt grød til frokost - gerne omkring kl. 12, hvor du plejer at give flaske. Flasken skal han stadigvæk have og den kan han sagtens få 1 time senere inden han så skal puttes til middagslur. Det kan også være at du i hans tilfælde skal prøve at gøre modsat, så du starter med flasken kl. 12, giver lidt grød kl. 13-13.30 med lidt vand til og så putter ham til lur kl. 14.
Når det fungerer med grøden på denne måde, så skal du til at give ham grøntsagsmos, så han får grød til frokost og grøntsagsmos eftermiddag / aften og stille og roligt skal grøntsagsmåltidet passes ind til at være det, hvor I andre også spiser. Da han har lidt tendens til kvalme, så hold lidt igen ...
... med for meget kartoffel i mosen, lav f.eks. gulerodsmos i stedet og bland så stille og roligt lidt forskellige grøntsager i det - igen det I andre får. Han skal jo, som du også selv er inde på, med tiden sidde med ved bordet i sin høje stol.
De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen kunne sidde i høj stol imens de spiser skemad og det vil være rigtig godt, hvis din dreng kan det. Når han sidder i skråstolen, så ligger han jo mere ned end sidder og det kan faktisk gøre det lidt ekstra svært for ham at synke maden ... Det er måske derfor I oplever at det går bedre, når han kan sidde hos far.
Han skal ligge så meget på maven som muligt, fordi det er derved han får styrke nok i ryggen til at kunne sove. Hvis han kan sidde kortvarigt med rank ryg i stolen, så må han gerne sidde der, men når han falder sammen i ryggen, falder forover eller til siden, så er det tegn på at han er træt i sine rygmuskler og så skal han ud af den høje stol igen.
400-500ml mme dagligt er ikke meget og jeg synes det er vigtigt at du ikke kommer under 500ml i flasken. Ved siden af dette indtag, må du så bruge mme i grød og mos, så han får lidt ekstra den vej og derudover må du så sikre hans væskebehov ved at give ham vand som nu.
Så længe han holder suget om flasken, så skal du lade ham spise, også selvom han ligger uroligt, virrer med hovedet, slår med armene osv. Så skal du ikke tage flasken fra ham, han har behov for mælken.
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
God weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








