Brev:
Tid til dagplejemor - og jeg kan ikke tænke på det uden at tude!
Hej Helen
Tak for dine altid gode svar.
Jeg har haft over et års barsel og skal nu snart begynde at arbejde - hvilket jeg er splittet over - på den ene side glæder jeg mig helt vildt til at komme i gang igen - og på den anden side kan jeg end ikke tænke på, at jeg skal aflevere min lille guldklump til en fremmed. Vi har ikke kunnet få vuggestueplads, men Ida - min datter) starter hos en dagplejemor om ca. 1 måned.
Jeg har dog et par problemer - selv mens jeg skriver til dig kan jeg ikke lade være med at græde - bare tanken om, at min lille pige ikke vil kunne forstå at jeg/vi afleverer hende til en fremmed - og ikke ved at vi jo kommer igen osv. osv - gør mig alt alt for ked af det.
Vi var - da vi troede at vi kunne få plads til hende i vuggestuen - på besøg derovre - og det var nærmest pinligt - for tårene piblede og jeg kunne end ikke snakke - ja, jeg græd simpelthen alt imens vi blev vist rundt (godt min mand var med). Ved jo at Ida fornemmer min sindstilstand, så guderne skal vide, at jeg kæmpede.
Men nu løber tiden fra os - vi er nødt til at få hende passet hos en dagplejemor - og vi har allerede været til præsentationsmøde hos en og aftalt, at hun begynder i begyndelsen af november.
Måske er det også en blidere begyndelse på institutionslivet - for både Ida og jeg...
Må lige forklare - jeg skal opereres i min fod i midten af oktober - og er derfor 'lagt ned' ca. 6 uger efter - men begynder efter planen på arbejde omkring den 1. dec. - så vi har god til til at køre hende ind.
Men først vil jeg gerne høre, hvad din mening er mht. indkøring.
Ida har ikke været passet særlig meget - det er blot blevet til et par pasninger - begge gange af hendes yndlings - farmor og farfar - som har gået tur med hende i barnevognen. Eller vi har været ude en aften - men har puttet Ida selv først - og har haft bedsteforældre til at passe 'alarmen'.
Ida er 14 måneder den 15/10.
Til mødet med dagplejeren og kommunens medarbejder fik vi at vide at jeg kun 'må' komme med 1. dag - allerede dagen efter skal Ida være hos hende 1 time eller 2 og så trapper vi ellers op.
Jeg synes det lyder brutalt - Ida kender hende slet ikke endnu - og jeg ser for mig en grædende lille pige, der ikke forstår noget - og som er bange.
En tanke jeg ikke kan holde ud!
Ida er meget fortrolig med begge hold bedsteforældre og selvom hun er med dem - så græder hun og bliver ulykkelig, hvis hun tror jeg går - så jeg gruer for hvordan det skal gå.
Samtidig ved jeg godt, at hun har godt af det - skal dog lige siges, at Ida er dagplejerens første barn, dvs. hun har været dagplejemor før og har haft et års orlov, men starter nu op igen.
På den ene side er jeg superglad for at hun nu kan give Ida al sin opmærksomhed - 1 måneds tid efter Ida er startet kommer der et barn mere - men ushhh, det føles helt forkert, at jeg skal aflevere mit barn til en 'fremmed dame', som så skal aktivere og hygge med hende - når jeg nu allerhelst selv vil gøre det.
Må tilstå, at jeg ikke er helt tryg ved situationen - synes egentlig godt om dagplejemoderen, men to ting jeg ikke bryder mig om er; hun er ryger og hun har en hundehvalp på 4 måneder.
Mht. rygningen ved jeg godt, at hun ikke må ryge mens hun passer Ida, men hun må vel godt ryge, mens de går tur (?).
Jeg/vi er selv ikke-rygere - jeg er dog med årene kommet til at hade røg - er vokset op med en far der røg, men har aldrig tænkt over det som barn. Min far kæmper nu med KOL - og det får mig naturligvis til at tænke endnu mere på hvor skadelig røg er.
Jeg var ærlig ved mødet ...
... med dagplejemoderen og kommunens medarbejder - og forklarede min holdning til det - og fik at vide, at jeg blot skulle ringe, hvis jeg lugtede røg i tøjet osv. - og det agter jeg at gøre, ifald det skulle ske, hvilket jeg også gav udtryk for.
Men så er der hundehvalpen. Jeg elsker hunde og vi har selv en lille bomuldshund - så Ida er helt tryg ved hunde og deres gøren og laden.
Dagplejerens hund er en golden retriver og en forholdsvis stor hund - det min bekymring går på er, om hun nu kan styre en hundehvalp på 4 måneder, som er glad i låget, men som ikke er vant til babyer (hendes egne børn er 16 og 20 år) - og som gerne vil være med, hvor det foregår.
Den var lukket ude i udestuen, da vi var der - men hylede og peb og ville selvfølgelig ind i stuen - den kunne sågar selv lukke døren op. Ida gav den såmænd lidt gulerod og agurk og var absolut ikke bange (da hun sad hos mig eller farmand).
Hvis jeg havde fået et stykke papir og skulle vælge en dagplejemor, ville jeg aldrig have valgt en ryger - og heller ikke en hundeejer.
Men selvfølgelig giver vi det en chance, der er masser og gode ting (hun har efteruddannet sig til pædagogassistent og har mange års erfaring som dagplejemor, endvidere virker hun oprigtig og rar - omend alle vel gør det ved et repræsentationsmøde. En anden god ting er, at hun kan give Ida 100% opmærksomhed i starten og de kan lære hinanden at kende stille og roligt).
Har dog tænkt på, hvordan jeg kan vide, om Ida blot kræver lang tids tilvænning til hende, eller om det er fordi hun ikke kan lide at være der - tjaa, kan godt se, at jeg allerede ikke regner med at hun kan lide at være der.
Det ville være min største glæde, hvis jeg kunne se, at Ida glæder sig til at komme der - og jeg kan se at hun trives - det håber jeg helt vildt.
Ved forresten ikke om dette har nogen betydning - har læst de indlæg i brevkassen, som lignede mit spørgsmål - og kan se, at måske motorikken har en betydning for separationsangsten.
Ida har længe 'numset' sig frem og begyndte først at kravle lige efter hun fyldte 1 år - nu kravler hun på livet løs - og hiver sig op i alt osv. osv. - går gerne med os i hænderne - og elsker det - men har altså været længe om at komme i gang. Er nu blot glad for at se hende kravle - var helt urolig, fordi hun var så længe om det.
Har det betydning for hendes bevidsthed om at enten jeg eller hendes far er tilstede?
Pyhh, må lige opsummere, hvad mine spørgsmål går på:
1) Hvad skal jeg gøre for at holde tanken ud om at skulle aflevere Ida (ved godt, at jeg skal tage ordentligt og hurtigt afsked osv. - og skal nok klare "skuespillet" for Idas skyld) - men hvordan undgår jeg selv at gå helt i stykker - er jeg helt unormal - forstår ikke hvordan andre kan!
Jeg snakker selvfølgelig med min mand om det - han forstår mig dog slet ikke og synes blot, at Ida har godt af det - men lytter selvfølgelig og forsøger at vende mine tanker - og trøste mig.
Selv når vi blot sidder og snakker om det - stortuder jeg. Må dog også tilstå, at jeg efter at være blevet mor, har fået alt alt for let til tårer - tuder ved den mindste smule. Kan slet ikke tåle at se andre børn have det dårligt osv.
2) Jeg vil insistere på at få 3 dage, hvor jeg er sammen med Ida hos dagplejeren - i stedet for blot 1 dag - hvad mener du om det?
Med den baggrund som jeg forsøger at skitsere, hvordan vil du da se en stille og rolig indkøring?
3) Rygning og hundehvalp hos dagplejeren - gør jeg et for stort problem ud af det?
Håber du kan finde hoved og hale i denne mail.
Mange hilsner
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.