Svar: Glad 2 årig er pludselig trist

---

Hej med jer

Det er altid rigtig svært, når man oplever at ens barn er ked af det, virker påvirket af noget, og man ikke kan finde ud af, hvad det er ... Vi ønsker jo at hjælpe og tale om tingene og det er svært, når barnet mangler ord til at fortælle, hvad det tænker på, hvad det er der rør sig osv.

Jeres datter er stadig så lille at hun ikke med ord kan beskrive sine følelser. Hun kan ikke fortælle, hvad hun går og tænker på, kan ikke give verbalt udtryk for sin bekymring eller hvad det nu er hun har. Hun reagerer i stedet mere fysisk, og nogle børn reagerer med at sparke, slå, bide eller lignende, andre børn bliver mere stille og indesluttede og det er også en helt normal reaktion.

Det lyder som om at der sker rigtig meget omkring hende - både i forhold til jeres egen familie og sygdom hos bedsteforældre, men også i dagplejen, hvor der er sygdom hos ægtefælle og samtidig gennemgår hun jo også en stor udvikling lige nu, hvor hun gerne vil mange ting selv, men stadig ikke mestrer det helt :)

Det lyder som om at I skal være meget opmærksomme på ikke at stille for mange krav til hende i øjeblikket, men prøve bare at være der og hjælpe hende. Selvom hun måske godt selv kan begynde at tage sit tøj på, så hjælp hende med det, selvom hun godt kan spise selv, så hjælp hende med det - lad hende sidde på ...

---

---

... skødet, stil ikke for mange spørgsmål, prøv bare at være der og lad hende mærke at I er der uden nogen form for krav.

Når børn er kede af det og ikke rigtigt kan sætte ord på hvad de føler og tænker, så hjælper det nogle gange bare at være til stede, lave noget sammen med barnet. Det kan være at sidde og tegne, bage boller, lege køkken eller lignende og imens I så gør dette, så falder der måske naturligt en kommentar fra hende "xx fra dagplejen er dum!" eller "morfar er syg!" eller lignende og så må I gribe dette. Bekræfte det hun siger, anerkende og prøve at lytte uden at spørge for meget. Det er rigtig svært, men nogle gange nødvendigt.

---

---

Vi vil jo helst have svar og spørger om rigtig mange ting "hvordan er det gået i dagplejen i dag?", "Hvem har du leget med?", "Hvad har du lavet?", "Hvad sagde du så?", "Ved du godt at farfar er syg?", "har dagplejer fortalt dig at hendes mand er syg?", "Hvad sagde hun?" osv. osv. En masse spørgsmål som vi forældre naturligt stiller for at finde ud af hvad der rører sig i barnet men som barnet ofte ikke kan svare på ...

Så prøv bare at være tilstede for hende lige nu - og pas på hendes store ører - meget af det hun hører, forstår hun ikke, så tal ikke om disse svære ting før hun er lagt i seng og I er sikre på at hun sover :)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---