Annonce

Annonce

Svar: MME og vælling?


7. oktober 2009

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christina

Du kan i princippet bruge både type 1 og 2 i madlavningen, det kan dog nogle gange være lettere at opløse type 2 i maden og pulveret kan bruges direkte i grød og mos (mængde svarende til mængde vand du bruger) så det er praktisk. MME på brik kan også bruges direkte.

Type 2 er lavet til børn fra 4 måneder og hvis du ammer og skal igang med skemad eller vil supplere med lidt ekstra mme og din dreng ikke har været vant til at få noget før, så ville jeg umiddelbart vælge type 2.

Du kan bruge både Allomin, Nan, Hipp og babymælk i grød og mos. Du kan også bruge de specielle erstatninger Nutramigen eller Profylac - det bruger man f.eks. til børn, hvor der er mælkeallergi og du kan også bruge Nan H.A. som har delvis effekt på allergi. Hvis din dreng ikke har problemer med allergi, så kan du ligeså godt bruge en almindelig mme fra 4 måneder, som supplement til amning. Har han f.eks. problemer med børneeksem eller lignende, så kan det være en god idé at bruge Nan H.A., Nutramigen eller Profylac - eller evt. malke ud og lave grød på modermælk ...

Der er i følge sundhedsstyrelsen ingen grund til at anvende
modermælkserstatninger baseret på helt eller delvis hydrolyseret protein til ikke-allergidisponerede børn. Og hvis du begynder at give vælling, så er det jo ikke allergivenligt, så tåler han det, så tåler han også det andet ...

Vælling hører til det man kalder for en tilskudsblanding. Det vil ofte mætte lidt mere end almindelig modermælkserstatning og nogle synes det er dejligt at kunne give en flaske vælling om aftenen og oplever at få bedre nattesøvn af dette. Men at vælling er en tilskudsblanding betyder også at vælling ikke er noget barnet behøver at få - faktisk vil mange børn springe vællingen over og gå direkte igang med skemaden. Især børn der er vant til at blive ammet vil springe vællingen over, de vil i stedet starte op med lidt skemad og vil så blive ammet som de plejer.

Fordelen ved vælling er, at det indtages ...


Annonce

... af en flaske, barnet sutter og beroliges ved dette samtidig med at barnet indtager en ret stor mængde. Vælling mætter lidt mere end almindelig modermælkserstatning gør og det betyder at børn der skal spise rigtig store mængder for at falde til ro og sove godt, med fordel kan få en flaske vælling om aftenen.

Vælling er samtidig ofte en lidt blidere overgang for barnets mave end grød eller mos er det. Selvom vælling i princippet er det samme som en tynd grød, så kan det være lettere for barnet at fordøje vællingen end det ofte er at fordøje en stor mængde grød. Vælling anbefales derfor ofte til natten, fordi det giver barnet en mæthed og gør at barnet sover et lidt længere stræk, hvor skemaden, opstarte med grød og mos anbefales i løbet af dagen. Alt for meget skemad inden sengetid kan gøre at barnet sover mere uroligt - tarmene arbejder på højtryk med at nedbryde føden og derfor kan skemaden give mere urolige nætter, hvis det gives inden sengetid og det var jo ikke de man ønskede at opnå...:o)

Hvis du skal give din dreng vælling af en kop, så er det nok begrænset hvor meget du vil kunne få i ham af en kop og hvor stor effekt du vil opleve af at give ham vælling ... Du er naturligvis velkommen til at forsøge, men effekten af at sutte, falde til ro og føle sig fyldt rigtig godt op i maven, det mister du lidt ved at give det af en kop ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis du ikke har nogen problemer med at amme og din dreng ammes hele dagen igennem, så er sandsynligheden for at en enkelt flaske vælling ødelægger amningen lille med den alder din dreng har nu. Jeg kan naturligvis ikke garantere at det kan ske, men amningen er så fast etableret at en enkelt flaske om aftenen normalt ikke vil betyde noget. Du skal jo stadig amme ham sen aften, tidlig morgen og hele dagen igennem som du plejer ...

Men du kan som sagt prøve dig lidt frem og se hvad der sker og hvordan han reagerer på vælling af en kop :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce