Svar: Nedskære hvilke amninger og mad med bid i
Kære Dorthe
De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives rigtig fint med ca 4 amninger i døgnet og mellem 8-9 måneder nedskæres ofte til 3 amninger dagligt.
Det er normalt amningen midt nat der forsvinder først, så både mor og barn får en sammenhængende nattesøvn - dejligt :) Derefter er det amningerne om dagen der trappes ned stille og roligt og de erstattes så af små mellemmåltider og vand af kop.
De amninger som beholdes længst tid er amningerne på ydertidspunkterne, det vil sige aften, sen aften og tidlig morgen. Disse amninger er vigtige fordi de for det første sikrer barnet et stort mælkebehov og også væskebehov og samtidig giver mulighed for at barnet indtager flere sufficiente måltider i løbet af dagen - jo mindre mælk barnet drikker om dagen, jo mere plads i maven til rigtig mad.
Nu hvor din datter er 7 måneder, så vil det være naturligt at fjerne amningen inden formiddagslur først og en plan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 - tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop. Nogle vælger også at amme her fordi det sikrer barnet lidt ekstra mælk og gør at barnet med sikkerhed kan undvære om natten.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med kogte grøntsager i hånden, kan ...
... også begynde at få lidt ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle osv. så maden tager mere og mere udgangspunkt i familiemaden. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se ligger de 4 amninger i 7 måneders alderen altså tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften og det er således normalt amningen inden middagslur der forsvinder næste gang ...
Når barnet går ned til 2 amninger dagligt - ofte i 10 måneders alderen - så vil det være sådan, at barnet bliver ammet inden putning om aftenen og så igen inden midnat, eller barnet vil blive ammet inden putning om aftenen og så meget tidlig morgen, hvor barnet vågner melder sig selv og naturligt er tørstig efter en lang nattesøvn.
Så børn har naturligt brug for amning (eller flaske) til de er 12 måneder eller nogle gange mere, før de er i stand til at kunne indtage deres fulde væskemængde af en kop. Øvelse gør dog mester og det er vigtigt at du giver din datter vand af kop til alle måltider og også gerne som tørstslukker ind imellem.
Du må gerne begynde at gøre hendes mad lidt tykkere nu. Du kan tilsætte ris til grøntsagsmosen, du kan mose kartofler og sovs med en gaffel, give hende kødsovs, hvor kødet naturligt er hakket og kogt i tomat osv. så hun på den måde stille og roligt får mad med mere bid i. Hun har også brug for at sidde med mad i hånden og øve sig mundmotorisk med det.
Omkring 8 måneders alderen vil hun naturligt begynde at få mad i små bidder, altså rugbrødshapsere, små stykker af indmaden af en frikadelle, godt kogte pastaskruer osv. så maden bliver her mere fast og kræver lidt mere tyggemodstand.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








