Brev:
Hjælp!!! Opdragelsesproblemer
Hej Helen.
Vi har Rasmus på 2 år, han er den mest charmerende lille trold, men han kan virkelig os give os lyst til at gå hjemmefra, det er selvfølgelig ikk hans skyld, men vores.
Nu har vi bare nået det punkt at vi simpelthen ikk ved hvad vi skal gøre.
Lidt om situationen herhjemme:
Jeg er højgravid, med kun 2 uger tilbage til termin, denne graviditet har været et helvede, jeg har været sygemeldt siden jeg var 8 uger henne med opkast og kvalme, dette har for vores søn betydet store forandringer i hans liv.
F.eks. er det nu far som henter og bringer i dagplejen, far ordner alle bade og bleskift.
Jeg har ikk haft kræfter til, at være en ordentlig mor for ham, med tiden lærte han, at vi kunne læse bøger sammen, tegne og andre stillesiddende lege, hvor alt andet har været far!
Dette har ikk været med min gode vilje, men jo mere aktiv jeg forsøgte at være, jo mere kastede jeg op.
Rasmus reagerede på denne situation ved at ignorere mig, han ville intet have med mig at gøre, hvilket jeg næsten ikk kunne bære, men selvfølgelig forstod vi hans reaktion og tog tingene i hans tempo, her gik det så galt.
Nu kører hjemmet efter hans hoved, han får sin vilje konstant, og vi ved ikk hvordan vi skal vende det, nu har han i mere end 6 måneder fået sin vilje, fordi vi har været fuldstændig udmattede.
Vores dage ser sådan er ud:
Morgen:
De morgener jeg kan, vækker jeg Rasmus stille og roligt, sætter lidt musik på inde ved ham, og allerede der håber vi bare at han har en god dag, så kampene ikk allerede starter.
Når han er klar kommer han op og ind på sofaen foran noget tegnefilm, her vasker og skifter jeg ham og han kommer i tøjet, dette skal jo normalt foregå på puslebordet, men forsøger jeg det, sparker, slår, kradser og spytter han indtil han kommer ind på sofaen.
Han spiser morgenmad i dagplejen, men alligevel får han en knækbrød eller lidt frugt hvis han beder om det, problemet er så, at jeg gerne vil have han spiser ved køkkenbordet, men nej han vil ind i sofaen, forsøger vi at holde fast i vores oprindelige regel om, at alt mad spises ved bordet, så gentager raseriet sig, med uendelig gråd, spark, slag og spyt.
Derefter skal han i dagpleje hvor han dagligt blir løftet ud i bilen uden jakke og sko, for at undgå endnu en kamp.
Eftermiddag:
Far og Rasmus kommer hjem, men allerede på vej ud af bilen og ind i haven starter det, han vrider og vender sig på fars arm, græder, kradser og gør alt for at han ikke skal ind, lader vi ham blive ude i haven, græder han uafbrudt, han skælder os ud hvis vi nærmer os ham, vi forsøger at lindre det lidt, ved at tilbyde, kiks, frugt, vand i værste fald en is, for så kan vi næsten ikk holde ud mere, at han går rundt derude og skriger.
derefter plejer han at komme ind, han får igen lov til at ...
... se tegnefilm og spise frugt i sofaen.
Aften:
Vi laver aftensmad til kl. 17 for ikke at skal kæmpe med ham ude i køkkenet, så spiser vi, vi prøver på ikke at forvente for meget af ham, men han skal sidde pænt og bruge sin gaffel, tit ender det dog med at han spiser med fingrene, kaster med maden og igen så spytter han.
Vi irettesætter ham ved at sige "Jeg vil ikke have at du spytter" den samme sætning hver gang, men det vi får ud af det er, at han ignorerer os og spytter videre eller griner af os.
Så siger han tak for mad og kommer fra bordet i mens vi spiser færdigt.
Hans bad foregår under bruseren, da det er det der bedst fungere, lige indtil han skal ud, så kaster han sig rundt, skriger, græder, slår, kradser og spytter. At komme i nattøjet er en kamp, tandbørstningen blir ofte droppet fordi at vi på dette tidspunkt ikke magter mere kamp, 2 eller 3 gange har vi fået lov at børste hans tænder, hvor han bare sad pænt.
Sengetid er mellem 18:30 og 19:00, nogle gange sover han med det samme, andre gange græder han lidt, vi ville elske hvis vi måtte læse godnathistorie for ham, men han blir tosset og så sover han stensikkert ikk før mellem 21 og 22 om aftenen.
Dagplejen fortæller at han er en glad og livlig dreng, det er kun når vi kommer for at hente og bringe, at han er en bølle, ved f.eks lige at slå de andre børn i farten.
Vi tør næsten heller ikk, at gå ture med ham, fordi han blir så rasende hvis ikke vi skal den vej han vil. Det samme gælder besøg på resturant, ved familie og venner, vi er konstant bange for hans reaktion, når der er noget der ikke passer ham.
Vi bebrejder ham ingenting, for han er jo kun en lille dreng, men vi er trætte nu, vi er løbet tør for ideer for længst, vi er udemærket godt klar over at vi gør det forkerte mange gange i løbet af en dag, men vi ved ikk hvordan vi skal vende situatioen.
Samtidig blir Rasmus en storebror om lidt og vi tør næsten ikk tænke på han reaktion.
Jeg skulle jo gerne blive frisk igen så snart jeg har født, så jeg rigtig kan komme på banen igen og aflaste min hårdtprøvede mand, men det vil jo os være endnu en omvæltning oveni at blive storebror for Rasmus.
Vi føler at han ikke kan lide os, for det er når vi er der, at der er et problem, han opfører sig pænt hvis han blir passet osv.
Vi forsøger at opdrage ens, men det glipper engang imellem, da vi som forældre ikke altid er helt enige om hvordan tingene skal gøres, det blir Rasmus jo heller ikk mindre forvirret af.
Til slut, jeg kunne sikkert godt skrive mere, men det må være nok for denne gang, vi håber du har nogle gode råd i ærmet.
Han er en god dreng og der er os gode stunder, hvor han gerne vil kysse, kramme og putte, men der syntes længere og længere imellem disse stunder
Hilsner fra
en meget træt Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.