Brev:
Spisevægring og skemad

Kære Helen
Jeg har før skrevet til dig om min søns mange opkastninger efter sine flaskemåltider. Han er nu blevet 4½ måned. Jeg bestemte mig for at prøve Enfamil AR igen, men det vil han absolut ikke have. Så han får stadig NAN1.
Det er nu heller ikke det største problem lige nu, da han i mellemtiden har fået en lille spisevægring. Vi mener at han nu er blevet så bevidst at han forbinder flasken med ubehaget fra at kaste op, samt kan mærke at vi er anspændte, når han skal spise. Han afviser ofte flasken, enten efter ca 100-120 ml eller helt fra starten og græder/vrider sig når vi tilbyder flasken. Dette på trods af at han helt tydeligt er sulten. Han kaster stadig op, men ikke så ofte som før.
Vi har prøvet at skifte til anden type MME, puttet sukker i, og forsøgt med andre sutteflasker – uden held. Vand i samme type flaske vil han meget gerne have, også selvom han lige har afvist flasken med mælk. Jeg er i dialog med min læge, som har anbefalet at lade ham selv styre hvor meget og hvor ofte han vil spise for at se om vi kan genskabe tilliden til flasken.
Desuden har vi aftalt kontrolvejninger hos lægen. Som du måske kan se på hans vægtkurve, har han lidt at tære på (7,8 kg/64,5cm), så lægen sagde at vi ikke skal bekymre os om vægtstagnering eller måske endda vægttab så længe han ellers trives. Er du enig?
Nu, efter nogle dage med denne tilgang til måltider, går det lidt bedre. Han græder ikke længere under måltiderne og spiser lidt mere. Han får dog slet ikke nok at spise. Det bliver til 500-700 ml dagligt fordelt på 4-5 måltider, flere kan vi ikke få ham til at tage. Han spiser ikke om natten. Tilbyder vi ham mad uden han selv har sagt til, så går det helt galt. ...
... Han har det nu fint og er stadig glad. Han sover dog sammenlagt mere og vågner ofte om natten, uden at ville have mad. Samtidig er han lidt mere pylret om dagen og græder tit om aftenen.
Her er vores dag (tidspunkter og mængder varierer lidt):
ca 7-7.30: vågner og pusles (ønsker ikke mad)
8.00: flaske 100-120 ml (meget svært måltid, kaster ofte op)
9.30: puttes til lur, sover 1 time
12.00: flaske ca 170 ml
ca. 14.30 puttes til lur (meget forskellig længde)
16.00: skemåltid ca 1 dl + vand, vil slet ikke have flasken bagefter
18.00: puttes til lur, 45 min
19.00: flaske 170 ml
20-20.30: puttes til natten
22.00: drømmemåltid 100 ml
evt. 5.00: flaske 120 ml (ikke hver nat)
I de vågne perioder leger og hygger vi. Her er han sig selv; kontaktsøgende, opmærksom og udforskende.
Som du kan se er der puttet er skemåltid ind om eftermiddagen. Det foreslog min SP. Han får hjemmelavet majs- eller boghvedegrød med lidt frugtmos og er helt vild med det. Har også prøvet kartoffelmos. Allerede efter få gange spiser han nu ca 1 dl, måske lidt mere. Han får vand til (i flaske, koppen fungerer ikke endnu) og drikker ca. 40 ml. Han nægter pure at tage flasken bagefter og skemåltidet erstatter således et flaskemåltid helt. Men min bekymring er nu om det er OK?
Det nedsætter jo mælkemængden yderligere. Da han jo spiser godt, har jeg også overvejet at fordele mængden på 2 måltider, men da han afviser flasken uanset hvor meget grød han har fået, så vil det jo fjerne endnu en flaske… Hvad synes du?
Som du nok kan forstå er vi meget bekymrede for hans trivsel og udvikling. Det tærer på kræfterne at bruge så meget energi på måltiderne, både for ham og for os.
Venlig hilsen
Helle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder









