Svar: Videre med maden
Hej Sanne
I løbet af den næste månedstid vil det være rigtig fint at skære lidt ned i børnenes mælkeindtag. I første omgang vil det være rigtig godt, hvis du kunne nedsætte mælkeindtaget i hver flaske, så de ikke drikker mere end 180-200ml af gangen.
Dernæst vil det være rigtig godt, hvis du skærer ned i antallet af flasker, så de stille og roligt kommer ned på kun at få 3 flasker dagligt. Da de er født 5 uger før tid skal det ikke ske for hurtigt, men vil sandsynligvis passe rigtig godt når de er 9-10 måneder gammel. Her vil det være passende med 3 flasker dagligt af ca 180-200ml hver.
Det er flaskerne om dagen du skal skære væk først og således bibeholde flaske aften, sen aften og tidlig morgen - eller springe tidlig morgen over og så give en flaske inden middagslur i stedet ..
En plan ser så således ud:
Tidlig morgen 05_ Evt. flaske - drengen lyder til at have behov, pigen ikke og det er helt okay. Flaske kun på 100-150ml er fint, så der fortsat er plads til morgengrød.
Morgen 7.30: Grød, lavet med vand, mælk, smørklat, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, evt. ½ bolle med lidt smør, ost, vand af kop.
Flasken trappes stille og roligt ned og fjernes tilsidst helt.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30 - 12.00: Rugbrødshapsere og grøntsagsmos med kød eller fisk, - det er fint at du giver dem, hvad de nu har lyst til. Hvis ...
... din datter ikke gider mos - fint, så brug mos som smørbart pålæg. Hvis din dreng ikke gider rugbrødshapsere så giv ham ristede rugbrødstænger i hånden ved siden af mosen, så han stadig stimuleres mundmotorisk. Vand af kop.
Flaske inden middagslur - kan være en god idé at bibeholde i stedet for tidlig morgen, hvis de ikke tager flaske der. Men mængden skæres igen betydeligt ned - lige nu 180-200ml og stille og roligt kan flasken altså forsvinde helt.
Eftermiddag 16.00: ½ bolle med smør, ost, frugt
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Det kan være pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, laks, fiskefiletter, frikadeller osv. Gode børnevenlige retter, - mos og mad med bid i, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20 som nu
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Børnenes mælkebehov i 7-8 måneders (altså nu, hvis vi korrigerer) alderen er mellem 600-750ml mme dagligt (vælling tæller også med). Om en måned, hvor du gerne skulle have nedsat til 3 flasker dagligt er behovet mellem 500-600ml - det svarer altså til 3 flasker a 180-200ml.
Så "en lille flaske" er altså mindre end børnene får nu, og det du skal arbejde hen imod er nu nedsættelse af mængde og nedsættelse af antal flasker ...
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








