Svar: Ferie hos farmor og farfar

---

Kære Pernille

Tak for dit brev, som jeg vil prøve at besvare så objektivt som muligt :)

Som udgangspunkt mener jeg ikke at børn har brug for at komme på ferie uden deres forældre, før de er så gamle at de selv kan give udtryk for at de har behov for dette. At vi sender børnene væk er normalt ikke barnets behov, men forældrenes behov for at være 'par' og ikke 'forældre', og bedsteforældres behov for at passe og være sammen med deres barnebarn - lære deres barnebarn at kende.

Det betyder ikke at man ikke skal sende sit barn på ferie, for det kan være et reelt behov for forældrene. Er der f.eks. tale om et forældrepar, som har svært ved at få tingene til at fungerer i dagligdagen, hvor parforholdet hænger i en tynd tråd osv. så kan det være relevant at sende barnet på ferie en forlænget weekend - for at pleje netop parforholdet. Selvom det ikke er barnets behov nu, så er det jo på sigt barnets behov at forældrene kan finde ud af tingene sammen, har det godt sammen osv. og hvis det kan give mere ro, harmoni og overskud for forældre at lade barnet passe, så kan det være rigtig meget værd.

I skal altså finde ud af, hvorfor det er så vigtigt for din kæreste og hans forældre at få lillepigen over - hvis behov er det - jeres eller deres - i hvert fald ikke hendes - og er det jeres, så kan det være en god idé, fordi hun har brug for forældre som også prioriterer hinanden... Kan du følge mig?

Når vi får børn så er det vel for at være sammen med dem? Og når vi holder ferie sammen med vores børn, så får vi en oplagt mulighed for at være sammen på en helt anden måde end ellers. Det er guld værd for en lille familie. Ferien skal naturligvis planlægges så den er god for både børn og forældre, men ferien er for alle - personligt ville jeg derfor heller aldrig sende mit barn hen i babyklubben for at blive passet imens jeg selv lå ved poolen, sad i restauranten og spiste eller andet. Jeg ved at forældre gør det, men igen - det er i hvert fald ikke barnets behov!

Når vi sender vores barn i daginstitution, så er det et eller andet sted også affødt af at sådan er vores samfund skruet sammen. I de fleste børnefamilier er begge forældre nødt til at have et arbejde og børnene er nødt til at være væk fra forældrene i dagtimerne. Hører man til de få der har sit barn hjemme, så er der heller ikke nogen at lege med, inden børn på vejen osv. - de andre er jo alle i institution. Men små børn under 2 år leger faktisk ikke med andre børn, de leger ved siden af hinanden og de lærer også af hinanden - men deres umiddelbare behov er at være sammen med mor og far så meget som muligt. Være sammen med andre børn, det kan de være et par timer en gang imellem - det er igen ikke barnets behov at være i institution 10 timer hver dag ...

Så helt overordnet set, så har små børn altså brug for at være så meget sammen med deres forældre som muligt.

MEN, små børn har naturligvis også brug for deres bedsteforældre og bedsteforældre har brug for deres børnebørn. Selvom mange bedsteforældre arbejder i dag og ikke går hjemme, så har de stadig ofte mere tid og det er rigtig dejligt for børn at være sammen med nogen som har tid, tager sig af en, lytter og bare er til stede.

At være hos sine bedsteforældre kan også være et frirum for barnet, fordi der ofte gælder lidt andre regler hos dem, end der gør derhjemme. Hos bedsteforældre bliver man ofte lidt mere ...

---

---

... forkælet, får lov til lidt andre ting. Hvis det ikke truer barnets sundhed, så går det nok endda ... :)

Bedsteforældre nyder at have besøg af deres børnebørn, fordi det giver dem mulighed for at lære barnet at kende. Netop når man som hos jer bog langt fra hinanden, så har man ikke mulighed for at se hinanden i hverdagen og behovet for at være sammen bliver naturligt derved også større. Bedsteforældre vil naturligt ofte have en interesse i at følge deres børnebørn, se dem udvikle sig osv. og det er svært, når man bor langt fra hinanden - det kræver en særlig indsats.

MEN, det er ikke barnet der skal yde denne indsats - det er bedsteforældrene! Hvis de gerne vil se deres barnebarn, lære hende at kende så må de prioritere at bruge deres tid på dette. Bedsteforældrene må være indstillet på at køre over til jer lidt hyppigere, hvis de ikke arbejder, så kan de sagtens komme over en søndag og blive til tirsdag, så de får lov til at komme op i institutionen, er med til at hente hende osv. så de på den måde får et glimt at hendes hverdag og interesserer sig for hendes liv.

På samme måde skal I naturligvis også kunne køre til Fyn og besøge dem - det går naturligvis begge veje - og så skal man huske at afstandende i DK er altså ikke særligt store. Det tager ca 2 timer at køre fra Helsingør til Odense og det kan man altså sagtens gøre på en dag ... Selvom der er en bro og det koster penge, så er det altså muligt - hvis man vil og hvis man prioriterer det.

Man er altså nødt til at besøge hinanden hyppigt, så barnet lærer sine bedsteforældre at kende. Nogle gange kan man lave korte besøg, nogle gange besøg der går over i hverdage og det vil f.eks. være oplagt at tilkalde bedsteforældre, hvis jeres datter har været syg i en periode og har brug for lidt rekonvalescent-tid sammen med et par omsorgsfulde bedsteforældre inden hun er helt klar til at komme i institution igen. Hun kan sagtens have mest behov for jer, i den periode hvor hun er syg, men lige de dage, hvor hun har godt af at være hjemme og få lidt ekstra kræfter og hvor det stadig er svært for jer at blive væk fra arbejde - ja så er bedsteforældre guld værd og gode at have. Igen skal de jo så prioritere dette og ikke kun vælge at ville have hende når hun er rask og i vigør.

---

---

Når bedsteforældre og barn kender hinanden rigtig godt, så kan man begynde at tale om behov for ferie hos bedsteforældre og som sagt mener jeg, at det bedste udgangspunkt er at barnet selv giver udtryk for at det gerne vil derover.

Når man er så lille som jeres datter, så vil man slet ikke være i stand til at kunne forholde sig til tid. Faktisk er det først omkring 16 måneder at børn begynder at få en lille smule fornemmelse for at man er der, selvom de ikke kan se ind. Indtil da føler de sig forladt, når forældrene går - også selvom man er lige inde i stuen ved siden af ...

Hendes bevidsthed udvikles mere og mere nu og evt. reaktion på at I er væk, at hun savner jer osv. bliver også tydeligere nu og det er rigtig vigtigt at lytte til dette.

Jeg synes det er vigtigt at børn og bedsteforældre har hinanden, det er guld værd for begge parter, der er ingen tvivl om at det er barnets tarv at have god kontakt til bedsteforældre - men det skal altså være på barnets præmisser, det er barnets behov der må vægtes højst.

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke og rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---