Brev:
Kravle, søvn, kost

Vores datter på 10 mdr. er nu endelig begyndt at krybe, ikke kravle da hun ikke bruger benene. Hun kommer op på strakte arme og skubber resten af kroppen med. Er det første trin inden børn begynder at kravle og kan jeg herved være sikker på hun inden for nærmeste fremtid begynder at kravle? Og hvor vigtigt er det at børn begynder at kravle, frem for at krybe?
Når nu hun sådan kommer frem på gulvet er det herligt at se hvordan hun hygger sig og rigtig undersøger alting, nu kan hun endelig nå det hun førhen bare måtte nøjes med at se på. Men ind imellem sker det jo selvfølgelig hun kommer i nærheden af video, potteplanter og ledninger, hvilket jo ikke er så smart og hun selvfølgelig ikke må.
I sådanne situationer hvor hun er igang, går jeg hen til hende, bukker mig ned og ser hende i øjnene mens jeg løfter fingeren foran hende og siger med lidt hævet steme det vil jeg ikke have.
Så ser hun på mig og griner, hvorefter hun fortsætter igen, det er også sket at hun selv ser alvorligt på mig, når hun opdager jeg ikke smiler tilbage.
Er det måden at tackle det på, eller skal jeg gribe til andre midler?
Jeg ved godt det kræver tålmodighed, hvilken jeg nu også har.
Hendes far mener at et lille blidt knips over fingrene er det der skal til, hvilket jeg respekterer når nu det ikke gør ondt på hende, sådan skal han have lov at gøre når det er ham der står for det.
Det er bare ikke den rigtige måde på det for mig, jeg vil gerne vise hende på min egen måde at det vil jeg ikke have...
Tænker bare meget over om nu min måde kommer til at virke efterhånden som jeg har fortsat sådan et stykke tid...
Det sker jeg øver med hende at stå op og holde ved noget, det går frem ad og efterhånden står hun ikke på tæer længere, kan næsten selv stå nu, indtil hun får overbalance eller bliver træt i benene.
Er det godt at øve med hende, eller skal jeg lade hende selv finde ud af det?
Det kommer vel også af sig selv at hun på et tidspunkt selv finder ud af at rejse sig op ved ting.
Hun vågner ca. kl. 7 om morgenen hvor hun får nan 1, jeg har forsøgt med grød om morgenen, men hun vil ikke have anden sin flaske, som hun er meget glad for, især ...
... på det tidspunkt.
Ved 9-tiden er hun træt igen og kommer ud og sove hvor hun tager ca. 1 ½ time.
11 eller 11.30 får hun bondebrød med pålæg eller leverpostej og sødmælk.
Ca. kl. 13 kommer hun ud og sove og igen tager hun ca. 1 ½ time på øjet.
Ved 15.30 tiden får hun A-38, cultura eller sødmælks jordbær yoghurt med en most banan i og sødmælk af kop.
Herefter sker det at hun får en kiks hun selv kan sidde og tygge i, eller f.eks. et stykke æble.
17 eller 17.30 får hun sin aften lur på en times tid og spiser det samme som os til aftensmad, her får hun vand til eller hjemmelavet saftevand. (Hun drikker godt, er altid tørstig, med mindre det er fordi det er sjovt at drikke).
Inden sengetid mellem 20- 21, får hun sin vælling, hvis hun vil have den, det er ikke altid hun føler for det, hvilket nok er afhængig af hvor meget hun har spist til aften.
Hun sover som sagt, fra hun kommer i seng mellem 20 - 21 og til næste morgen ved 6.30 tiden eller 7.
Hun har altid sovet godt om natten, igennem, og det er yderst sjældent hun vågner, når det endelig sker er det kun for at få sutten.
Det har været lækkert for os og vi er på en måde lidt stolte af det, når vi hører om allle de forældre hvis børn ikke vil sove, så det skal vi nok prise os lykkelige for, er også flere gange blevet gjort opmærksom på at vi har det nemt på det punkt.
Er hendes søvnmønster ganske normalt for en pige på 10 mdr., og hvornår kan vi forvente det ændrer sig, så hun f.eks. kun har brug for en enkelt lur i dagstimerne?
Og hvad med hendes kost, er den fin nok eller skal jeg variere den noget mere?
Skal jeg af og til lade hende spise selv med fingrene og evt. tage tuden af hendes kop, så hun kan lære at drikke rigtigt, eller skal jeg vente?
Hun sover med lammeskind i barnevognen, kan man bruge det hele året, eller er det kun om vinteren?
Det var mange spørgsmål der trængte sig på, håber det går an alligevel.
Tak for en god brevkasse, den er guld værd, jeg kan drage megen nytte af andres spørgsmål og dine svar og nu hvor det er så sjældent man får besøg af sin sundhedsplejerske, er det rart der findes sådan en brevkasse.
Mange hilsner fra Line
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







