Svar: Vil kun puttes af mor - 7 mdr.
Kære Eva
Jeres datter bliver naturligt mere og mere bevidst og er så småt ved at komme i separationsfasen. Det ses især mellem 7-10 måneders alderen og handler om at hun på en gang øver sig i at være lidt mere selvstændig og på egen hånd og dermed separere sig lidt fra jer og måske især dig som mor.
Fra at have siddet på skødet, sidder hun ved fødderne, så et par meter væk og stille og roligt begynder hun at krybe, bevæger sig rent fysisk væk fra dig, begynder at kravle osv. Motorisk, rent fysisk, adskiller hun sig altså fra jer og for at kunne gøre det, så er hun nødt til at føle sig ekstra godt tilknyttet. Derfor vil børn i denne alder ofte virke mere tryghedssøgende.
Hun bevæger sig lidt væk, kigger på jer, trekker at I er der, skal måske lige op og have et kortvarigt kram og er så klar til at blive sat ned igen og øve sig på at sidde lidt selv. Hun har stort behov for at kunne se jer for at vide at I er der, hun forstår simpelthen ikke at I er lige inde på den anden side af væggen og derfor vil børn i denne alder ofte blive kede af det, når man går fra dem - både om dagen, hvor man lige går ud i køkkenet imens hun er i stuen og så især om aftenen, hvor de skal finde roen, sige farvel til dagen og lægge sig til at sove. Der er altså en naturlig grund til at hun lige nu bliver ekstra ked af det, når I putter hende og går og en grund til at hun søger ekstra fysisk kontakt og nærhed fra måske især mor ...
Det betyder dog ikke at I ikke kan ...
... lade far putte og da du har behov for at komme lidt ud, lave noget andet uden hende - og far samtidig gerne vil putte og have den tid sammen med jeres datter, så synes jeg I skal gøre det. Det er jo ikke tale om en far og datter som ikke kender hinanden. Det lyder hos jer som om at far tager rigtig meget del i plejen af jeres datter og at de to har et nært forhold, så han kan naturligvis også putte hende - ikke hvis du er hjemme, for det er hun for bevidst om - men han kan godt putte hende, hvis du ikke er der.
Faktisk vil det ofte være sådan at putningen forløber problemfrit, netop fordi du ikke er der og hvis de to (far og datter) spiser aftensmad sammen uden mor og du ikke er en del af det 'set-up' der normalt foregår, så vil hun sandsynligvis acceptere at far putte - simpelthen fordi situationen er en helt anden, end når du er hjemme.
Hvis du er hjemme, I har hygget sammen, spist sammen osv. og du så pludselig holder dig væk, ikke vil komme og sige godnat - vil det virke mærkeligt og naturligt gøre hende utryg.
Så når du er hjemme, så vil det være naturligt at du putter hende, men far skal selvfølgelig også komme og sige godnat og stille og roligt være den der også kan. Han skal lave andre ting med hende, f.eks. være den der bader hende om aftenen og på den måde har den nære fysiske kontakt der - han skal bestemt ikke sættes ud af spillet.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke og rigtig god tur i byen ... :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder











