Annonce

Annonce

Svar: For meget mælk?


11. september 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Jeg sender her en plan for dagen, som den kan se ud for en pige på 6 måneder:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Evt. amning - men vil du springe en amning over så kan det være denne ... og hun puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk osv. i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13 - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur hun har taget.

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos, og ofte også en amning.

Powernappen begynder at kunne blive sprunget over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med lidt brødskorper og lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20.

Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig

Som du kan se indgår der forsat mange amninger i løbet af et døgn, men også plads til skemad og mad i hånden og netop mad i hånden er vigtigt for at få din datter til at spise. Det kan være en god idé at starte hvert måltid med at få noget i hånden som hun kan gumle på, det giver for det første en fornemmelse af hvad der nu skal ske, hun bliver opmærksom på at det er spisetid og samtidig lærer hun også at det man putter i munden kan smage forskelligt. Derudover så øver hun sig mundmotorisk og det er vigtigt i forhold til at blive parat til skemad.

Det er også meget vigtigt at du tilbyder hende skemad til faste tidspunkter hver dag og at du søger for at give skemad først og ikke ammer lige derefter, men først inden hun skal sove igen.

Så skal du udnytte at hun nu er 6 måneder gammel og derfor må få stort set det meste at spise. Jo mere smag og variation du kan give hende, jo mere interessant bliver maden og det er vigtigt for at få hende igang.

Det er også sådan, at nogle børn har rigtig svært ved at holde fokus og koncentrere sig om maden og det er vigtigt at du hjælper hende med dette. Sæt hende i den høje stol foran dig, hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden, fang hendes opmærksomhed og brug din mimik og dine lyde. ...


Annonce

... Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv, men prøv at åbne munden, så hun også gør det og så ind med skeen. "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.

Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.

Det gør ikke noget, hvis hun spiser meget lidt, det er bedre end ingenting og det vigtigste lige nu er at hun begynder at spise og at I får en rytme omkring det. Derfor er det en god idé at du forsøger at følge ovenstående plan, som passer fint både hvad angår tilbud om mad, bryst og søvn.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Der er nogle børn som stortrives med kun 4 amninger og hvis vi forestiller os at du har rigtig meget mælk, så hun f.eks. får 200ml hos dig hver gang hun dier, så er det fint med kun 4 amninger ... Så hvordan oplever du dine amninger og din mælkemængde - det er naturligvis et skøn, da man aldrig præcist kan vide, hvor meget barnet får - men de fleste har en fornemmelse af om de har meget eller lidt mælk ...:)

Hvis du skønner at 4 amninger er nok, så vil jeg foreslå dig at bibeholde amning aften og sen aften. De to øvrige amninger afhænger så af hvad der fungerer bedst. Hvis hun vågner og har brug for amning kl. 05, så skal du amme hende der og springe formiddagsamningen over. Hvis hun derimod sover og først vågner kl 7, så skal du springe morgenamningen over og starte dagen med grød og så i stedet amme inden formiddagslur.

Hvis hun virker til at have brug for amningen inden lur, så er det en god idé at amme inden middagslur og så springe amningen om eftermiddagen over, modsat kan det også være at du skønner hun om eftermiddagen har bedre af at få amning for at have bedre appetit til aftensmaden ...

Så lidt tanker frem og tilbage og en plan at gå ud fra - håber du hermed er hjulpet videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce