Brev:
Aktivt barn og mad
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter (på næsten 4 mdr), som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen,- Hun er meget som du beskrev hende med et højt aktivitets niveau og følsom overfor forandringer.
Jeg tænker lidt på om dette høje aktivitetsniveau og denne store følsomhed ændre sig med alderen?
Vores aften situationer er nu begyndt at vende lidt herhjemme. Nu skriger hun ikke sig selv i søvn mere (hun har ikke gjort det i 5 dage :-) ). Men hun græder stadig en lille smule og så grynter / øffer hun i et kvarters tid – Er det helt ok ? (Altså jeg er der selvfølgelig stadig for hende. Jeg sidder på en stol ved siden af hendes vugge og går først når hun er faldet til ...
... ro).
Vi er lige beyndt at give hende grød. Dette begyndte vi med efter en snak med egen sp, der også syntes hun virkede klar til det. Hun har kun fået det de sidste tre dage. Hun er meget interesseret i det og åbner selv munden for at få det ind. Jeg har indtil videre kun givet hende ca 15-20 babyskefulde og så stoppede. Men her til aften var hun helt ulykkelig da jeg stoppede med at give hende grøden.
Derfor er mit spørgsmål, når nu hun er nybegynder med grød, hvor meget må jeg så give hende og hvornår må hun få det to gange om dagen? (jeg tænker på hvor meget hendes lille mave kan tåle).
Inden sengetid får hun så en flaske (ca. kl 20) Her får hun 200 ml også, her vil hun gerne have mere,- må hun få det?
Måske jeg søger lidt en plan til hendes dagsrytme omkring søvn, grød og flaske :-) ?
Håber brevet giver mening :-)
Hilsner fra Sanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.