Brev:
Motorisk uro - pige på 7 mdr.
Hej Helen
Ja, så har jeg fundet vej til dig igen:-)
Min mand og jeg har i flere måneder talt MEGET om et meget overskyggende mønster hos vores nu 7 mdr. gamle datter. Men ender altid med at sige "det er nok helt naturligt" - selvom det så fortsat gnaver bagerst i vores tanker.... Men det er også fordi, det er så svært at sætte de rigtige ord på overfor andre mennesker - men nu vil jeg prøve, om jeg kan beskrive det for dig, og dermed høre din mening til vore overvejelser.
Vores datter har siden fødslen haft meget urolige bevægelser: nærmest konstant i bevægelse med arme og ben – helt generel URO. I starten slog vi det hen med, at hun havde meget luft og ondt i maven – men det blev ved ud over de 4 mdr. Så fandt man så ud af, at hun var et KISS-barn (og fik sat nakkehvirvlen på plads), og så fik vi jo endnu en ”begrundelse” for hendes uro; for så var det jo selvfølgelig pga. hun havde haft ondt osv.
Nu er vi så nået over 7 mdr. og uroen er der stadig meget – og nu er vi løbet tør for gode forklaringer….. Og det, der er så frustrerende ved det hele, er at der er så mange modsigelser:
Hvis man eks. henter hende ude i barnevognen efter en lur, så kigger hun stærkt på én og man har den vildeste kontakt med masser af smil og glæde osv. – Så snart hun kommer op på armen, så ”værdiger” hun os ikke et eneste blik; om vi så laver sjove lyde, kalder hendes navn osv.: hendes hoved farer fra side til side (uden at stoppe i midten for at kigge på os), eller hun kigger bare konsekvent til én af siderne og ”slår” med armene på os (og det er i det samme bryggers hun bliver taget op, så det er ikke fordi der er nye og spændende ting at kigge på hver dag – det er samme ”scenarie”).
Når hun ligger med legetøj eller sidder og får mad ved bordet eller hun sidder hos mig og får flaske, så slår hun ofte meget monotont med den ene eller begge arme igen og igen og igen og igen og fødderne er oftest også i bevægelse samtidig; og hun giver ikke udtryk for at det er sjovt pga. af lyden eller noget, hun gør det bare i én køre: men vi har stadig kontakt med hende osv., så det er ikke fordi hun lukker sig inde i sin egen verden og groft sagt ”sidder i et hjørne med ryggen til og slår” – men hun bliver ved.
Jeg har prøvet at tage hendes hånd, når vi f.eks. sidder ved flasken, for at holde i den, men hun vrister den fri eller også begynder den anden hånd eller hele kroppen at bevæge sig……. Og så andre dage er det ikke helt så slemt, og vi kan komme roligt igennem et flaskemåltid uden basken (men hun har denne monotone ”slåen” hver dag på et eller andet tidspunkt).
Det, der nok gør allermest ondt på mig, er at hun ikke søger ...
... vores kærlighed / berøring / omsorg….. Hvis hun er urolig ved sengetid i hendes seng, så aer jeg hende på kinden eller i panden eller noget i den stil, men hun bliver bare endnu mere urolig og kaster hovedet væk, som om det er generende. Så har jeg en overgang forsøgt at gøre det helt kort, hvis hun nu virkelig ikke bryder sig om at blive nusset og strøget mv., og blot kysset hende et par gange i panden. Andre gange har jeg siddet stille med hende ved puttetid og aet hende på kinden gentagne gange for at ”vænne” hende til det – men det er altid det samme resultat; hun virker irriteret, som om hun ikke har lyst og tid til det – og det ender jo nærmest med at akavet kys, mens hun vrider sig, og så bliver hun nærmest hældt ned i seng (lidt overdrevent, men sådan føles det næsten).
Jeg synger også den samme sang for hende, som jeg har gjort siden fødslen; nogle dage ligger hun stille og kigger på mig eller rører mig forsigtigt i ansigtet, og andre gange ligger hun og vender og drejer hovedet, laver flitsbue for at kigge bagover, ”napper” og ”slår” osv. (og jeg gør altså meget ud af at der skal være ro omkring måltider og puttetid) – og bagefter sidder jeg bare med sådan en stress-følelse, fordi hun bare er i konstant bevægelse, uanset hvad jeg gør.
Hun får selvfølgelig masser af knus og kys i løbet af dagen, for jeg kan jo ikke lade være, når hun jo i mine øjne nu er så dejlig:-), men det føles på den ene side lidt som om, det ikke er noget, der betyder noget for hende. Og til andre tider når vi leger på gulvet eller lign, så smiler og griner hun til os, og det tolker vi jo som, at hun holder af os.
Det er så frustrerende når man elsker hende helt vildt og bare gerne vil vise ens kærlighed og nærhed overfor hende, og så nærmest afviser hun den; hun putter sig ikke ind til os eller finder rigtig trøst hos os – sådan føles det i hvert fald, og det må jeg indrømme gør utroligt ondt i mit mor-hjerte:-( Og jeg vil jo for alt i verden lade hende vide, at hun er elsket. Men man føler sig lidt som verdens dårligste forældre, når man ikke kan få ens barn til at slappe af: og har prøvet alt: beroligende musik, zoneterapi og også babymassage mv. men hun stritter imod og bliver bare mere urolig osv. - samme mønster som altid).
Det fylder rigtig meget, men det skal naturligvis også siges, at vi også har masser af grin og smil med hende, men der er "bare" disse modsigelser hele tiden.
Ja, pyh sikke en masse forklaringer – ved ikke om du overhovedet kan sige noget til det; om det er normalt, om vi kan gøre noget osv., når du ikke har set hende – men det er jo et forsøg værd:-)
Mange hilsner
De frustrerede forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...