Annonce

Annonce

Svar: Spisetid og bordskik


7. september 2009

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Kristina

Hvorvidt din datter skal sidde stille og holde borskik, afhænger helt af situationen og der er rigtig mange meninger om den sag ... nok ligeså mange meninger som der er forældre :)

For mig er det vigtigt at børn sidder ved bordet, når de spiser. Jeg synes det er vigtigt at spise sammen, det er netop omkring bordet til aften at familien mødes og der vi drøfter hvordan dagen er gået, hvad vi hver især har oplevet osv. Så hos os prioriterer vi måltidet omkring middagsbordet højt.

Jeg synes også det er vigtigt at man sidder ved bordet, når man spiser og ikke får lov til at rende rundt med mad i hånden. Maden indtages ved bordet og man spiser så pænt, som man nu er i stand til udviklingsmæssigt ... Det er også vigtigt at man får vasket og tørret sine hænder, inden man får lov til at gå fra bordet og begynde at lege osv. Sådanne små regler er for mig opdragelse og det handler ikke kun om, hvad jeg gerne vil have derhjemme, men også om at jeg gerne vil kunne tage mine børn med i byen og vide, at de kan finde ud af at sidde ordentlig på en stol og spise deres mad.

Når det er sagt, så må man dog også tage hensyn til børns alder og evne til at koncentrere sig og her er jeres datter jo ikke ret gammel. Det er derfor meget svært at forlange, at hun skal blive siddende ved ...


Annonce

... bordet, hvis hun selv er færdig med at spise sin mad. Jeg synes derfor det er fint, at hun får lov til at gå fra bordet, får tørret sine hænder osv. når hun har spist og så kan hun lege selv imens I spiser færdig. Så har hun jo holdt bordskik, hun har siddet ved bordet og spist sin mad og så er det fint at hun bagefter vil lege.

Hvis hun så kommer tilbage og faktisk er mere sulten og gerne vil have lidt mere mad, så er det naturligvis okay, da I stadig sidder ved bordet. Så får hun at vide, at hun skal sætte sig på sin stol, fordi det er der man spiser. Hun får altså ikke et stykke mad i hånden og kan løbe med det ind og lege. Leg og spisning er adskilt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Hvis hun har svært ved at koncentrere sig om maden, tydeligvis er træt efter en lang dag og sidder og stikker til maden eller pjevser, så må I gerne hjælpe hende. I kan mose lidt af kartoflerne og give hende dem med gaflen, prøve at motivere hende til at spise frikadellen selv osv. og nogle gange må hun have lov til at komme på skødet og få lidt mad siddende der. Simpelthen fordi hun stadig er så lille at det kan være nødvendigt at nøde hende og hjælpe hende lidt, så I er sikre på at hun får mad nok indenbords.

Jeg håber I hermed er hjulpet videre og kan bruge mine tanker lidt videre på vej :)

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce