Svar: Utilfreds og skriger det meste af sin vågne tid
Kære mor
Det er så forfærdeligt at stå med et lille barn, der bare græder og græder, og hvor man som mor føler man gør alt - og intet tilsyneladende hjælper. Du bliver naturligt selv rigtig ked af det og det kan jeg godt forstå.
Det er godt at du har fået din datter undersøgt, for når børn græder rigtig meget, så er det ofte fordi der er en fysiologisk årsag. Det er her vigtigt at få tjekket, at hun ikke har ondt. Det kan være smerter fra hovedet, nakken, skuldrene - som følge af en enten meget hurtig eller en meget langvarig fødsel. Hun kan have problemer med forkortede sener i nakken eller andet, som gør, at hun naturligt får ondt, hvis hun ligger på den ene side eller andet ...
Da alt lyder til at være undersøgt og er skønnet helt normalt og uden problemer, så er det næste man må spørge sig selv om, hvorvidt barnet får mad nok. Børn som er meget vågne, som nærmest kigger ind i hjertekulen på en, som nægter at sove og tydeligvis har meget svært ved at finde ro - det er ofte meget sultne børn. Det er derfor rigtig godt, at du er opmærksom på at hun skal tage godt på i vægt, at du ammer hende alt det du kan og nu også supplerer med en flaske, hvis det virker nødvendigt, så du er sikker på at hun får, hvad hun har behov for.
Jeg har tidligere sendt dig en beskrivelse af små børns bevidsthedsstadier og det er vigtigt at du forsøger at aflæse, hvornår hun har brug for kontakt og hvornår hun har brug for at sove. Hun bør ikke være vågen i mere end 2 max 2½ time af gangen, så skal hun have mælk og svøbes og sove igen. Nogle gange må du putte hende i en voksipose eller lignende og trille hende en tur - det er ligemeget, bare hun falder til ro og sover.
Problemet kan nemlig sagtens skyldes overstimulering, at hun simpelthen er vågen for lang tid og bliver overtræt inden hun atter får en lur. Så prøv om du kan komme ind i en rutine, hvor hun får mælk, når hun vågner af en lur, bøvser, snakkes med, pludrer osv. Herefter skifter du hende, så svøber du hende og så giver du hende mælk igen og så putter du hende. Så hun max er vågen et par timer og når at få mælk af to omgang imellem hver lur.
Ja, jeg ved godt at det er hyppige måltider, men det er vigtigt at du sikrer dig at hun ikke græder og er vågen fordi hun har brug for mælken. Så start med at amme fra det ene bryst, ...
... skift hende, tilbyd toppen af modsatte bryst og put hende igen - det er en god rytme lige nu.
Når din datter først er faldet til ro, så lyder det som om at hun sover okay - det er naturligt at hun ligger og småklynker og siger lyde i søvne, men hun sover og det er vigtigt at holde fast i. Sålænge hun spiser, tager på og sover med rimelige intervaller i løbet af dagen og også sover om natten - så må du tro på at hun har det okay og at du ikke behøver være særligt nervøs for hendes udvikling.
Der er jo også den mulighed at din datter har kolik .. Det vil sige en tilstand, hvor barnet bare græder rigtig rigtig meget og hvor man har undersøgt barnet og ikke umiddelbart kan finde nogen fysiologisk forklaring på barnets gråd.
Børn græder normalt når de er sultne, tørstige, har ondt eller ønsker kontakt og et lille barn vil normalt græde 1-1½ time sammenlagt per døgn. Hvis barnet har kolik, så græder det dog betydelig mere, faktisk siger man normalt op til 3 timer i døgnet, mere end 3 gange om ugen ...
Hos mange børn opstår kolik ved 4-5 ugers alderen og så varer det til barnet er 12-16 uger. Ofte stopper det ligeså pludseligt som det er begyndt og forældre fortæller, at de nærmest fra den ene dag til den anden, kan mærke en forskel.
Kolik opstår hos både drenge og piger og det ses både hos børn der ammes og børn der får flaske. Da du nu er begyndt at give lidt flaske, så kunne du overveje om du skulle forsøge med f.eks. Nutramigen eller Profylac, som er specielerstatninger du køber på apoteket eller evt. NAN H.A. som er et delvist hydrolyceret produkt. Det kunne være at din datter ville respondere positivt på at få denne form for erstatning, hvis problemet f.eks. er manglende evne til at optage og nedbryde komælksprotein ...
Der er også noget der tyder på at kolik er mere almindeligt hos børn med forældre, der ryger, så hvis du eller din mand ryger, så kunne det måske være nu I skulle holde op med det ... :)
Du kan naturligvis overveje om dit indtag af forskellige fødevarer kan spille ind via din mælk. Det er sjældent, men det sker, at modermælken giver mavekneb, simpelthen fordi mor har spist noget, som barnet reagerer overfor. Du skal dog være varsom med at gå på diæt når du ammer!
Håber du kan bruge ovenstående videre ... :)
Knus herfra og fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








