Brev:
Temperamentsfuld datter!
Hej Helen.
Jeg har et spørgsmål vedrørende min ældste datter.
Min datter er 33 måneder, og hun har altid været en meget mild, glad og smilende pige. Hun blev i april storesøster til endnu en lille pige, og hun er meget glad for og omsorgsfuld omkring sin lillesøster.
Hun er imidlertid også i dén grad begyndt at vise sit temperament, i særdeleshed over for mig. Hvis jeg siger nej råber hun "JO!", smider ting på gulvet, eller smider maden på gulvet (hvis der f.eks. lige er blevet sagt, at hun skal prøve at spise pænt, hvilket hun hidtil har været utrolig dygtig til). Er hun meget frustreret og gal kan hun finde på at slå på en sofa eller lignende, hvilket naturligvis er helt i orden, men hun er nu også begyndt at slå mig.
Som eksempel kan nævnes, at hun i dag havde fundet sin sut, som hun kun bruger om natten, hvilket hun sædvanligvis fuldstændig accepterer. Jeg sagde derfor stille og roligt til hende, at jeg lige ville lægge den på plads. Det medførte at hun løb af sted med sutten mens hun skreg, at det var hendes. Jeg tog hende op på skødet og sagde, at hun selvfølgelig nok skulle få den tilbage når hun skulle sove, men hendes reaktion var, at slå mig lige i ansigtet. Jeg blev både paf og meget vred og ked af det, så jeg satte hende ind på værelset. Da hun havde siddet der et øjeblik gik jeg ind og tog hende på skødet, hvorefter jeg stille og roligt - men bestemt - ...
... forklarede hende, at sådan noget vil vi ikke have.
Jeg er grundlæggende ikke meget for metoden med at sætte børnene ind på værelset, men jeg ved efterhånden ikke mine levende råd. Jeg har prøvet at være tålmodig, tale stille til hende, prøve at trøste hende og prøvet at ignorere hende, når hun bevidst prøver mine grænser af, men det skal under alle omstændigheder gøres klart, at hun ikke må slå, hverken os eller andre.
Min mand og jeg har talt en del om det, og han mener, at jeg skal være mere konsekvent over for hende, hvilket jeg nu også mener at jeg er, men jeg har en teori om, at grunden til, at mine grænser nok oræves mere af end fars er, at jeg jo i nogle sammenhænge er "nødt til" at prioritere den lille fremfor min store datter. Jeg prøver dog altid at inddrage min ældste datter i amning, skiftning osv., hvilket hun som regel også gerne vil, men alligevel bliver mine grænser afprøvet, indimellem grænsende til det uudholdelige.
Det skal siges, at min datter langt størstedelen af tiden stadig er utrolig sød, mild og glad, og vi hygger os meget sammen og når jeg taler med familie og venner om de nyopståede problemer, så kan de slet ikke genkende det billede af hende. Jeg ved godt, at hun er gået ind i selvstændighedsfasen, men der skal jo sættes nogle klare grænser spørgsmålet er bare hvordan?!
På forhånd mange tak for hjælpen.
Venlig hilsen,
den forvirrede og fortvivlede mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!