Svar: Start i dagpleje og madplan
Hej med dig
Planen for dagen ser umiddelbart rigtig fin ud og det lyder ikke som om at din dreng mangler hverken mad eller mælk. Når han bliver 8-9 måneder, vil han naturligt begynde at få endnu mere mad i stykker, mad med mere bid i og flaskerne vil nedsættes.
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives rigtig godt med ca 3 flasker dagligt og omkring 10 månedersalderen nedsættes til 2 flasker dagligt, hvilket vil være nok til at sikre barnet mælk nok. Der er her tale om ca 200ml pr flaske, det vil sige at de to flasker der ligger mellem 10-12 måneders alderen sikrer barnets jernbehov + den mængde mælk barnet naturligt får via maden.
Hvorvidt jeres dreng vil kunne sove lur i dagplejen allerede mellem 8-9 og ikke mellem 9-10 som nu ... det må tiden vise, måske vil han være så træt af alt det nye, at han naturligt vil sove der - men ellers er det meget normalt at børn ikke sover formiddagslur før kl. 9 ... Men hvis han skal vækkes om morgenen, igang med dagen og være aktiv i dagplejen, så kan det måske godt lykkes at rykke tidspunkterne lidt uden problemer :)
I kan tale med dagplejer om hvorvidt det er bedst at hun giver grøden kl. 8 som han er vant til at få - mod at han så sover lidt længere om morgenen, eller om det er bedre at I vækker ham og giver ham grød hjemme, mod at han så sover tidligere lure i dagplejen.
En forslag til en dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre, hvis han ikke vågner af sig selv for at få flaske, så spring den over og så kan den evt. gives om formiddagen i stedet.
Morgen 6.30-7: Havregrød, vand af kop.
Afleveres i dagpleje og tilbydes der lidt frugt, ½ bolle med smør, ost. evt. en flaske at sove på (med mindre han har fået den om morgenen, så skal han ikke have flaske her)
Puttes til morgen/formiddagslur
Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt ...
... smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk og stille og roligt mere og mere grøntsager i stykker, godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle og lignende.
Puttes til middagslur ca kl. 12-12.30, evt. med en flaske, men stille og roligt udgår denne. Hvis han har fået flaske formiddag, skal han ikke have igen. Hvis han ikke har fået flaske siden tidlig morgen, så er det fint med en flaske her - dog kun en overgang, den forsvinder ofte i 9 måneders alderen.
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop. Skal ikke længere have flaske om eftermiddagen
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, der skal fortsat være noget mos, men også mad i hånden at bide i og mad i mindre stykker. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig ligesom nu.
Som du kan se, så er det flaskerne om dagen der forsvinder først og de erstattes af lidt mere mad, mad med mere bid i, der gives boller og frugt som mellemmåltider og flasken om eftermiddagen erstattes af en portion tykmælk eller lignende.
De flasker som bibeholdes er altså tidlig morgen, aften og sen aften. Hvis jeres dreng begynder at springe flasken tidlig morgen over, vækkes og starter dagen med grød, så kan dagplejer give ham den ekstra væske inden han skal sove formiddagslur.
Jeg vil tro, at det at I vækker ham om morgenen, naturligt vil gøre at han bliver tidligere træt og derfor også forholdsvis let vil vende sig til den nye rytme. Vær opmærksom på at hvis der er stor forskel på weekend og hverdag, så kan det være forvirrende for ham ... :)
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med indkøringen!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder











