Svar: Aftener med skrig og skrål og dårlig søvn
Kære trætte mor
Tak for dit brev!
Jeg kan godt forstå du er træt, det må I være alle sammen - også jeres lille dreng, med alle de opvågninger om natten.
Der er rigtig mange ting som spiller ind hos jer, og der er nødt til at ske flere ændringer.
Det helt overordnede er naturligt, som du også selv er inde på, at få stoppet amningerne - eller i hvert fald trappe ned til kun at amme en gang dagligt. Med den alder din dreng har, så bør han ikke ammes mere. Hans hyppige amninger om natten, ødelægger hans og din søvn, men påvirker også hans indtag af mad i løbet af dagen, hvilket igen vil påvirke søvnen både nat og dag. Dertil kommer problematikken med at han er blevet mere 'babyagtig' igen og mere afhængig, hvor han ellers har været en dreng som havde god mod på livet og udfordrede sin selvstændighed meget hurtigt ...
Han er jo mere og mere bevidst nu, så det bliver svært at stoppe amningerne uden gråd - han ved, hvad han vil have og spørgsmålet er om du vil kunne komme igennem med kun en amning dagligt eller om det vil forvirre ham unødigt ... Jeg synes dog du skal give det en chance, for at få skabt ro inden han skal puttes.
Det er som sagt også vigtigt at han får mad nok dagen igennem og jeg kan ikke se hvad hans måltider består af. Det er vigtigt at han spiser sundt og nærende hele dagen igennem og få mange små måltider. Hvis han mister overblikket og ikke orker at spise selv, fordi han bliver for træt, så må I hjælpe ham og made ham lidt lidt skemad. Det kan være en rigtig god idé med en godnatgrød, så han får noget mættende inden han skal sove.
Det er også meget vigtigt at han ikke længere sover efter kl. 16. Alt søvn der ligger efter kl. 16 vil naturligt påvirke nattesøvnen. Hvis han allerede nu kan nøjes med kun en lur dagligt, så bør den lille mellem 12-14 og det vil være rigtig godt, hvis de i vuggestuen og I i weekenden, kunne få ham til at sove der og gerne en lur på ca 2 timer.
Jeg sender dig derfor en plan for dagen, så du kan se hvordan en dag bør se ud for din dreng:
(Tidlig morgen 05: En overgang kan du amme her, for at få ham til at sove videre - men kun en overgang, denne amning forsvinder også)
Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop. Hvis de ikke får formiddagsmåltid i vuggestuen, må han have det med hjemmefra. Han skal have mad om formiddagen.
Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, evt. grøntsagsmos, godt kogte pastaskruer, ½ frikadelle at gnave osv. Vand af kop.
Evt. en kop mælk (fordi han forbinder mælk med at sove) og puttes til ...
... middagslur, sover ca mellem 12-14
Eftermiddag 14.30-15: En portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.
Før aftensmad 16.30-17: En tallerken med lidt forskelligt grønt, det kan være ærter, majs, avokado, gulerød, rød peberfrugt eller lignende, vand af kop. Han skal altså have lidt mad i stedet for at sove her.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Spiser samme mad som I andre. Letmælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød, får et bad
Ammes og puttes 19.30-20
Får ikke yderligere mælk, men må lulles i søvn - hvis han er tørstig kan han få en tår vand, men ikke mere mælk.
Hvis han søger brystet og tydeligvis kun kan finde ro med brystet, så må du give ham det, men gøre det kortvarigt og hele tiden trække brystet til dig, så han ikke får lov til at fylde sig med mælk, men kun beroliges og sover videre. I stedet for brystet, skal han så puttes med noget andet, sæt kærtegn, beroligende ord, en putteklud, sovebamse eller andet i stedet for brystet.
Lad gerne far tage over, da han kan give masser af nærhed, fysisk kontakt osv. Han kan det hele - bare ikke at amme og lige nu handler det om at få jeres dreng væk fra brystet.
Derfor skal jeres dreng også puttes i egen seng og skal ikke sove sammen med mor - det er dybt frustrerende for ham at ligge foran mælkebaren og blive nægtet at få noget ... Så han skal sove for sig selv - eller sove sammen med far og så må mor forlade soveværelset et par nætter, hvis det kun kan lykkes sådan.
En blid overgang kan være at amme ham inden putning om aftenen, sen aften og igen næste morgen tidlig. Så fjernes den sene aftenamning og tilsidst fjernes tidlig morgenamning. Da du lige nu ammer rigtig meget, så er det også vigtigt at din krop kan følge med, stopper du fra den ene dag til den anden, så risikerer du at få en brystbetændelse - lige nu ammer du jo ca 6 gange i døgnet, hvilket svarer til det et få måneder gammelt barn har behov for .... Det er nødt til at slutte, det dur ikke for nogen af jer!
Når du ammer inden sengetid om aftenen, så er det rigtig vigtigt at din dreng ikke falder i søvn med brystet i munden men lige registrerer at han puttes i sin seng og netop forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove.
Det er desværre kun dig der kan nedtrappe amningen og få ændret på den øgede afhængighed din dreng igen har fået. Når det lykkes for jer at få skruet mælken og afhængigheden af brystet væk, så vil hans indtag af mad øges, han vil begynde at sove bedre og I vil få jeres glade og selvstændige dreng tilbage ...
Rigtig meget held og lykke med det!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!











