Brev:
Jerntilskud? - 7 mdr.

Kære Helen,
Mikkel er nu 7 måneder, og han skal nu til at passes af far, som tager tre måneders barsel, imens jeg starter på arbejde igen (Pyh...).
Mikkel er en rigtig glad og mild dreng, og han trives rigtig godt! Han er blevet super god til at spise, hans mave er ved at være i orden, han øver sig rigtig meget på at kravle, og han vokser fint og er bare en rigtig dejlig dreng :o)
Jeg ammer ham stadigt (kl. 4.00 / kl. 7.00 / kl. 15.00 / kl. 19.30 og nogen gange omkring middag). Han NÆGTER at tage flaske!! Han bliver fuldstændig vild og skriger, så han næsten ikke kan trække vejret. Og det er ligegyldigt, om det er mig eller far der giver ham flasken, eller om det er MME eller min egen mælk der er i flasken - han vil bare ikke... Så det har vi altså droppet igen. Så nu får han vand, og nogen gange MME med lidt sødmælk i, i en kop når han spiser, men det er jo begrænset hvor meget han drikker. Derudover har han en lille drikkedunk med vand i, som han drikker af løbende igennem dagen. Og det fungerer egentligt meget fint.
Men... Mit spørgsmål går så på: Hvordan får vi givet ham nok MME? Jeg vil jo gerne op på de 400 ml, så jeg kan undgå jerntilskuddet. Har læst at det slet ikke er i alle lande, at man giver jerntilskud. Bl.a. fordi det kan hæmme væksten (min mand og jeg er ikke de højeste, så det vil vi jo helst undgå), og det kan også give hård mave (hvilket vi i forvejen har bøvlet rigtig meget med).
Mikkels dagsrytme ser således ...
... ud pt.:
kl. 4.00: vågner og bliver ammet, og sover så videre
kl. 7.00: vågner og bliver ammet, og så står vi op
kl. 8.00: Morgenmad - havregrød med frugtmos + vand eller sødmælk i kop
kl. 9.45 - 12.00: formiddagslur
kl. 12.30: frokost - flerkornsgrød med frugtmos eller kartoffelmos med grøntsager (broccoli, gulerødder osv.) + vand eller sødmælk med MME i kop. Nogen gange ammer jeg ham her, hvis han ikke har spist så meget. Men denne amning er vi jo nødt til at skære væk nu, hvor far skal gå alene med ham.
kl. 14.30 - 17.00: Ammes og puttes til eftermiddagslur. (vi er nødt til at rykke amningen til når han vågner, for jeg er først hjemme fra arbejde kl. 15.30)
kl. 17.00: lille snack - som regel lidt frisk frugt eller frugtmos + vand i kop
kl. 18.30: aftensmad - kartoffelmos med grøntsager og kød + vand eller sødmælk med MME i kop. Som regel frugtmos eller frisk frugt til dessert.
kl. 19.30: Ammes og puttes i seng
kl. 24.00: Vågner og får lidt vand, og sover videre
Jeg har hidtil lavet mosen på vand og så puttet en smørklat i. Men er nu begyndt at lave det med MME i stedet. Vi har derudover mest brugt købegrød, men vil gerne gå over til at lave det selv, så jeg har købt en masse forskellige gryn. Kan jeg så ikke bare lave grøden på ren MME? Og bliver det nok i løbet af dagen? Eller er jeg nødt til at gå igang med det jerntilskud, som jeg så gerne vil undgå?
På forhånd tak for hjælpen :o)
Kærlig hilsen
Karina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder





