Annonce

Annonce

Svar: Madmængde, temperament, sprog mv.


31. august 2009

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Charlotte

Børn vil naturligt i kraft af deres udvikling og alder, begynde at spise mindre og mere selektivt efter 1 års alderen. Derfor er det super dejligt at høre, at Anabell har god appetit og lyst til at spise, og det skal du så vidt muligt ikke hindre hende i ...

Det er derfor rigtig godt at lade hende spise det hun viser behov for, naturligvis sikre dig at hun tilbydes sunde og mættende fødevarer og stadig små hyppige måltider dagen igennem, så hendes energibehov dækkes bedst muligt.

MEN, du har naturligvis også ret i at der er et opdragelsesmæssigt aspekt inde over nu og at det vil være helt relevant at stoppe måltidet, når hun begynder at lege med maden. Hun skal naturligvis stille og roligt lærer at spise pænt og have gode bordmanerer ...

Det er en god idé i forhold til hendes alder at motivere hende ved at sige det du gerne vil have hende til, fremfor at starte med at skælde ud. Du kan sige: "Ind i munden skat, ind i munden med maden, mmm smager godt..". Og hvis du så kan se at det ikke hjælper, at hun tydeligvis er mæt og begynder at lege med maden, så er det fint at fjerne tallerkenen eller fjerne hende fra bordet - for så er måltidet jo slut :)

Når hun bliver frustreret og ked af det, fordi tingene ikke går helt som hun gerne vil, så er det vigtigt at du prøver at sætte ord på. Hun mangler jo ordende selv, hun kan ikke sige "det er smadder uretfærdigt at du ..." og derfor er det vigtigt at du hjælper med at sætte ord på hendes følelser, fordi du derved viser hende, at du forstår hende. Det gør hende rolig at mærke du forstår hvordan hun har det og at du godt kan rumme det - "ssååå, bliver du bare så ked af det skat, sååå..".

En gang imellem kan det være en god idé at tilbyde et alternativ "du kan ikke få is lige nu, men se her, du kan få et stykke agurk...".

En gang imellem har hun brug for at du tager hende op, sidder med hende, holder om hende, får hende til at slappe af. Andre gange har hun det bedst med at du bare er i nærheden, gør dig tilgængeligt - "kom op til mor skat, kom.." og når hun er faldet til ro, så kryber hun op på dit skød og mærker du stadig er der for hende - igen at du kan rumme det.

At kunne rumme betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det, at du kan klare alle hendes følelser uanset om hun er glad, sjov, vred, frustreret eller andet - og at du ikke tager det personligt.

Det samme gælder, når klodserne driller, så må du prøve at være til rådighed, vise hende at du gerne vil hjælpe og åbent tilbyde din hjælp "ssååå, driller klodserne, det er også irriterende, skal vi prøve at gøre det sammen..?" for på den måde både anerkende hendes lyst til at lære og forsøge selv, men også støtte hende, når du kan mærke at det er svært.

Med hensyn til sprog og udvikling, så er der stor forskel på hvordan sprogudviklingen forløber og nogle børn taler meget hurtigt, andre er meget lang tid om at bruge sproget, men taler i stedet med fagter og mimik. Nogle børn har svært ved at udtale ord, lære nye ord eller sætte ord sammen til sætninger, andre børn har et meget stort ordforråd, men har svært ved at fortælle om ting på en sammenhængende måde.

De fleste børn vil omkring 12 måneders alderen begynde at pege på genstande, som det gerne vil have fat i, genstande som det gerne vil ...


Annonce

... have du ser på. Barnet kan f.eks. pege og sige "de?" eller "a de?" i betydningen 'se mor, hvad er det' og når du så svarer 'det er en bold', så vil barnet forsøge at efterligne ordet bold og sige f.eks. "bå" eller lignende.

I 14 måneders alderen vil de fleste børn begynde at kunne følge en sproglig opfordring - det kan f.eks. være at klappe i sine hænder, når du viser hende hvordan og siger "klappe". Det kan også være at kaste med en bold hvis I sidder på gulvet og kaster den mellem hinanden.

Hun vil pege på en bil og sige "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger "de" i stedet for se.

Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.

Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.

Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Så sproglig udvikling sker altså gradvist og det lyder som om at din datter er rigtig godt med her.

Med hensyn til ferie, så er det stadig jeres behov at komme på ferie væk fra jeres datter og ikke hendes behov ... Men det betyder naturligvis ikke, at I ikke kan gøre det.

Jeres datter vil naturligt ikke kunne forstå, hvor I er henne og vil også savne jer - og hun vil naturligt have det bedst, hvis I sikrer jer at hun bliver passet af en hun kender godt og føler sig tryg ved. Netop den hun passes af er rigtig vigtigt for hvordan hun har det og det kunne f.eks. være bedsteforældre eller lignende, som hun naturligt føler tryghed ved.

Man skelner mellem primære og sekundære tilknytningspersoner. De primære er normalt forældrene, men de sekundære er f.eks. bedsteforældre, en pædagog i institutionen, en au-pair osv. Barnet bruger sine sekundære tilknytningspersoner når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede og jeres datter vil naturligt kunne bruge f.eks. sine bedsteforældre, når I ikke er hjemme et par dage. Hvis hun er godt knyttet til dem, vil det således ikke 'skade' hende at I er væk.

Hun kan dog godt reagere på at I pludselig er væk og I skal være forberedt på at hun måske virker afvisende, når I mødes igen. Man ser tit at børn her lige markerer at de faktisk ikke syntes det var i orden I forsvandt. Hun kan jo som sagt ikke med ord sige hvad hun tænker og føler og hun er stadig så lille at hun ikke kan forklares hvor I er, ligesom hun ikke kan forholde sig til "Mor og far kommer igen på søndag...". Men som sagt, betyder det ikke, at hun ikke kan have det godt, der hvor hun nu passes :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.

Grøn afføring - 10 uger

Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.

Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.

Dagpleje opstart

Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...

Læs hele brevet og Helens svar


20. september 2025 | Diverse | 6 år

Flytteovervejelser og skolestart/skifte

Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...

Læs hele brevet og Helens svar


10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.

Fridage fra institution

Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce