Annonce

Annonce

Svar: Sove alene ...


31. august 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Bruun

Det er en forudsætning for at kunne sove alene om natten og kunne undvære mælk at hele dagen indeholder alt hvad han har behov for - her tænker jeg både på indtag af mad og mælk og også behov for nærhed og fysisk kontakt.

Du skriver at du ammer inden han skal i seng og at I ikke længere giver mælk om natten - det lyder som om at han altså skal klare sig uden mælk fra ca kl. 20 til næste morgen tidligt og det er faktisk de færreste børn der kan dette i denne alder. Det kan altså være et reelt behov for amning eller mælk der gør at jeres dreng vågner om natten og det er naturligvis vigtigt at I sikrer jer, at det ikke er tilfældet og at I har nogle realistiske forventninger til ham :)

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30-10: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende, ev.t små brødhapsere, hvis han virker parat - måske er det for tidligt. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Ammes evt. igen, tilbydes en lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, grøntsager, kød, fisk, sovs af forskellig slags. Suppleres igen med noget i hånden kan han sidde og gumle på og får stadig masser af mos. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20, sover i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover herefter i egen seng til næste morgen tidlig

Børn der ammes vil ofte have behov for hyppigere mælkemåltider end børn der får flaske. Du kan derfor overveje om du vil udskifte enten måltidet kl. 20 eller 23.30 med en flaske.

Først når dagen er skruet optimalt sammen og I er sikre på at han får hvad han har behov for af mad og mælk, kan I begynde at kræve at han ikke får mad om natten mere og som I kan se, vil det stadig ofte være helt relevant med mælk aften, sen aften og tidlig morgen. I 8-9 måneders alderen vil man ofte kunne nøjes med ...


Annonce

... netop disse 3 mælkemåltider - men altså stadig mælk i ydertidspunkterne og sammenhængnede søvn på f.eks. 6 timer vil være aldersmæssigt relevant og godt at arbejde på.

Det vil for de fleste familier være dejligt at de 6 timer ligger mellem 23.30 og 05.30 - for andre passer det bedre at lade barnet styre det selv og så ligger tiderne f.eks. med amning kl. 20 - 02 og igen 06.

Derudover har jeres dreng naturligvis også behov for nærhed og tryghed og når man vælger at fjerne brystet, så er man nødt til at sætte noget andet i stedet. Selvom jeres dreng ikke længere skal ammes i søvn, så har han stadig brug for at blive holdt om, lullet til ro, mærke jeres krop, duft osv. han har brug for at føle sig omsluttet, mærke at I er der.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derfor skal I finde en substitut for brystet, f.eks. en putteklud, gerne en der dufter af mor, en bestemt måde I putter ham på, bestemte ord I siger, så han stille og roligt lærer at sove uden at få bryst og i stedet falder til ro, med de andre ting. Det er altså et spørgsmål om at trappe langsomt ud af amning og sætte noget andet i stedet, noget som I på sigt, også vil kunne berolige ham med.

Hvis I allerede i løbet af dagen har et godt ritual, så er det en god idé at lade dette gå igennem om aftenen og natte og på den måde skabe genkendelighed. Det vil være rigtig godt at I arbejder på at gøre det samme igen og igen, så han ved hvad der skal ske og naturligt slapper af I kroppen, fordi han ved at det nu er sovetid.

Du spørger om han ikke er klar til at sove alene og det kan godt være han ikke er - modsat kan det også godt være at han har brug for at få bryst, når han vågner kl. 02 og så derefter kan sove i sin egen seng igen og sove til næste morgen tidlig. Det kan også være det vil fungere bedre, hvis du giver ham bryst (eller flaske) kl 23.30 sikrer dig at han med dette drømmemåltid er fyldt rigtig god op og derfra så luller ham til ro, hjælper ham med stillingskift, tilbyder substitut for brystet osv. indtil næste morgen tidlig hvor han så kan komme ind til jer - blive ammet igen og sove videre trygt og roligt.

Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce