Annonce

Annonce

Brev:

Frustrerende spisesituation over lang tid


27. august 2009

Alder:
16 mdr.

Frustrerende spisesituation over lang tid

Hej Helen

Har atter engang brug for din gode rådgivning:

Der drejer sig igen om at spise - synes det er rigtig svært at få givet Mikkel nogle gode og nærende måltider, idet han er så selektiv omkring maden. Han er og har altid været småtspisende, men jeg synes efterhånden, det giver sig tydeligt udslag i, at han konstant virker meget træt og er ofte tvær. Han er heldigvis rigtig god til at drikke i løbet af dagen, får primært vand til og imellem måltiderne. Ingen saft eller juice.

En typisk dag ser således ud:
Morgenmad:
Havregrød lavet med mælk og mælk af kop. Her spiser han som oftest ca. 1 dl. Virker ikke specielt sulten om morgenen.

Dagpleje:
Formiddagsmad: Lidt yoghurt eller en bolle
Frokost: Øllebrød, spiser ikke meget.
Eftermiddagsmad: Lidt rosiner, Tuc kiks eller en bolle

Når han er hentet fra dagpleje:
Banan/appelsin/æble
eller yoghurt med müsli
eller grovbolle
Suppleres med tørret frugt såsom tørret abrikos og tranebær eller en frugtstang, hvilket han er meget glad for

Aftensmad:
Her spiser han nogenlunde varieret, men hvor han dog nogle aftener slet ikke vil kendes ved bestemte fødevarer, som han måske har spist med stort velbehag nogle dage forinden. Vil af grøntsager kun spise ærter og majs. Spiser kartofler, hvis de er sprøde, fx ovnkartofler eller biksemad. Spiser som regel frikadeller, mørbrad, hakkebøf og kødsovs med pasta, men enkelte aftener, vil han ikke kendes ved det. Hvis han får majs eller ærter på sin tallerken, spiser han udelukkende dette og vil ikke røre kød eller kartofler.

Inden sengetid får han ca. 200 ml NAN, ved godt han efterhånden skal stoppe med denne flaske, men så er vi sikre på, at han får lidt, inden han skal sove og han elsker at ligge på sofaen og lidt med den. Vi tager den dog fra ham om en måneds tid.

Tidligere spiste han stort set alt, hvad han blev tilbudt inkl. brød og forskelligt pålæg, men de sidste 4-5 måneder har han altså spist meget sparsomt og meget selektivt. Som nævnt virker han mere eller mindre konstant uoplagt og kan putte overalt, hvor han ser en pude eller stofble. Han er dog heldigvis også i fuld vigør og er også en glad dreng.

Jeg synes bestemt ikke, det er den mest nærende mad, han får ved dagplejen, men det er det eneste, hun kan få i ham. Han nægter at spise rugbrød, hvilket han gerne ville for ½ år siden, men heldigvis kan hun få øllebrød i ham, hvilket selvfølgelig er et fint alternativ. Dette kan vi dog ikke få i ham i weekenderne. Som nævnt er han meget glad for tørret frugt, så jeg har prøvet at give ham bondebrød uden kerner med frugtpålæg på til frokost, hvilket også var et stort hit i 2 dage, men nu piller han bare frugtpålæget ud af det sammenklappede bondebrød, så nu er vi lige ...


Annonce

... vidt.

Jeg er ikke helt klar over, hvordan hans afføring egentlig burde se ud, men min egen fornemmelse siger, at den er ret tynd i forhold til hans alder og taget i betragtning af, at han ikke er rent flaskebarn. Han har afføring 2-3 gange dagligt, hvilket jeg egentlig synes er ofte. Det skal siges, at jeg også tror, at tandfrembrud har en indvirkning både på hans appetit og tynde afføring - det vælter frem med kindtænder og han er tydeligt øm i munden. Jeg synes bare ikke det kan passe, at det er så svært at få ham til at spise, idet han godt kan bide af et hårdt æble og tygge dette og ikke virker generet af dette….

Har du et godt forslag til, hvad vi kan give ham at spise udover ovenstående - mangler specielt idéer til frokosten, idet jeg så gerne ville variere den noget mere end bare øllebrød og bondebrød. Jeg ved godt, du siger, man skal kigge på det samlede madindtag over en uge, men det her har stået på i 4-5 måneder, hvor han hver dag, har spist meget sparsomt og kun har villet have enkelte ting. Det er efterhånden frygteligt frustrerende, specielt fordi han som nævnt begynder at virke meget træt og ofte tvær trods at han sover uafbrudt 10-11 timer om natten samt 1 time formiddagslur og 2 timer til middag, så søvnmæssigt burde han være nogenlunde dækket ind.

Min kæreste og jeg sørger for at der er en hyggelig stemning ved spisebordet og vi undlader at fokusere for meget på Mikkel, mens han spiser. Han får sin mad opdelt på en tallerken.

Hvor meget skal vi kæmpe for at få ham til at spise aftensmad, når vi ved, at det, der er på hans tallerken, er noget, han normalt gerne vil spise? Er han stor nok til at forstå, at hvis ikke han spiser noget af det fra tallerkenen, så får han ikke andet? Hvis han virker meget træt, sidder han hos mig og bliver tilbudt mad, men her vil han heller ikke spise. Vi prøver at hjælpe ham med at spise, men han kniber bare munden sammen og slår vores hånd væk.

Han er almindeligvis super god til selv at spise med ske og gaffel, hvis det ellers er noget, der interesserer ham på tallerkenen :o) Han vil ofte bare ned på gulvet og lege og sidder i sin højstol og er ofte helt hysterisk, indtil vi løfter ham ned og han slipper for at sidde ved bordet. Men det betyder jo så, at han ofte ikke har fået noget særligt at spise, men det er umuligt at få noget i ham, når han er i det humør. Virkelig frustrerende og jeg bruger rigtig mange tanker på, hvad jeg SÅ kan finde på at servere for ham eller distrahere ham med, for at der ryger lidt mere ned.

Glæder mig til at høre, om du har nogle guldkorn :o)

Du spurgte i sidste brev til min graviditet :o) Det går super fint, jeg er p.t. i uge 18 og vi venter en lille pige, så det kan ikke være bedre.

Manger hilsner fra A

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Opbrugt efter vuggestue

Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce