Annonce

Annonce

Svar: Kan ikke holde til dårlig rytme mere - 6 mdr.


27. august 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Ayas mor

Det er rigtig fint at du er gået stille og roligt frem med hensyn til mad. Du har bestemt ikke gjort noget forkert, men nu hvor Aya er blevet 6 måneder, så skal hun til at have større variation, smage alle slags grøntsager, begynde med lidt kød og fisk i sin mos, forsøge med de lidt grovere grødtyper osv. - men stadig skal hun jo kunne følge med :)

Det vil være en god idé at du laver havregrød af finvalsede havregryn, så grøden for struktur uden at være meget grov i konsistensen. Grøden laves med vand og der tilsættes fedtstof og mælk. Hvis grøden stadig er for grov for hende, så bland den med lidt risgrød som hun er vant til at få og lad så risgrøden fylde mindre og mindre og havregrøden fylde mere og mere :)

Kartoffelmos kan på mange børn virke kvalmende og det vil være helt fint at du forsøger at lave mos af alle andre slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

En kartoffelbåd kan hun sidde og tygge lidt i, du kan også prøve at mose et par af kartoflerne fra din egen tallerken rigtig godt med en lille smule sovs og så se om det glider bedre ned, ligesom du også kan prøve at lave mos af "sweat potatoes" som nogle børn synes smager bedre :)

Kød og fisk skal kun udgøre en meget lille del af mosen, til en portion mos tilsætter du bare en enkelt lille skefuld fint hakket kød eller fisk. Det skal altså stadig være blendet mad, men fisk/kød er med til at give en lille smule struktur. Der er altså fortsat ikke stor tyggemodstand i maden.

En plan for dagen til et 6 måneders barn kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Risgrød og havregrød blandet i en konsistens hun synes om og stille og roligt vendes hun til havregrøden, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i ...


Annonce

... hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med lidt kogt kød eller fisk i mosen, vand af kop. Tilbydes lidt agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende at gumle på.

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13. Tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun har taget

Eftermiddag 16-17: Flaske og kan også her tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden at sutte på

Powernappen springes ofte over

Aften 18: Grøntsagsmos og igen lidt kød eller fisk, suppleres med brødskorper, agurk eller lignende at gumle lidt på, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften 23-24: Flaske og sover til næste morgen tidlig uden mælk midt nat

Som du kan se indgår der nu mange små hyppige måltider i løbet af dagen og mælkeindtaget fylder fortsat også meget.

Tandfrembrud spiller naturligt ind på lysten til at spise, men her burde lidt agurk og ristede rugbrødsbjælker kunne hjælpe hende lidt - det er godt til ømme gummer :)

Aya er på ingen måde beregnende, hun er ikke i stand til at tænke "Jeg spiser ikke det her, for jeg får det gode bagefter" ... Du skal dog ikke give op og lade hende selv bestemme om hun vil spise eller ej, det er vigtigt at hun lige får lov til at smage, igen og igen, fordi hun så måske pludselig godt kan lide det. Børn der får flaske skal ofte have lidt længere tid til at vende sig til ny smag og det kan sagtens tænkes at hun skal smage havregrød 10 gange før hun kan lide det ...

Hvis du følger planen som den er, så går det ikke lang tid mellem måltiderne, så hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så gør hun forhåbentlig til det næste :)

I følge min plan for hun 6 flasker mme i døgnet og det er helt fint, men i løbet af de næste uger skal der trappes yderligere ned i disse, så hun får 5 og derefter ca 4 flasker. De fleste børn vil i 7 måneders alderen kunne nøjes med kun 4 flasker dagligt. Det vil normalt være flasken midt nat der ryger først, derefter flasken om formiddagen og til sidst flasken om eftermiddagen.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce